AgriWatch

Minister vil se på landbrugsfondes sammensætning

En række organisationer har rejst kritik af landbrugsfonde udbetaling af midler. Landbrugsminister vil nu overveje et forslag om sammensætningen af fondenes bestyrelser.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

En række miljø- og naturorganisationer var i begyndelsen af maj på banen med kritik af udbetalingerne fra landbrugets fonde.

Organisationer: Landbrugets fonde skal bidrage til grøn omstilling

Organisationerne mener, landbruget gennem fondene skal betale for den grønne omstilling af erhvervet. Samtidig var organisationerne ude med riven i forhold til sammensætningen af bestyrelserne i fondene.

Den kritik tager landbrugsminister Rasmus Prehn (S) til sig. Han vil lytte til organisationernes kritik og overveje deres forslag om sammensætning af fondene.

Det skriver Avisen Danmark

"Når der bliver rejst en kritik, tager vi det alvorligt og kigger på det. Det er oplagt at få vendt, hvad vi gør med fondene fremadrettet. Jeg har brug for at sætte mig mere ind i det. Jeg har et ønske om, at fondene fungerer fornuftigt afbalanceret og demokratisk, og at der også er en grøn balance. Jeg tager det gerne op med de andre partier for at se, om vi kan finde en løsning," siger ministeren til mediet.

Organisationerne bag forslaget er Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse.

Det er særligt finansieringen af den grønne omstilling af landbruget, som organisationerne mener, at fondene skal bidrage til.

Landbruget har 14 fonde, hvis årlige midler til fordeling er på omkring 500 mio. kr. Her ønsker organisationerne, at pengene bruges til øget natur og biodiversitet i landbruget.

Landbrugets fonde brugte tre procent på plantebaserede fødevarer i 2019 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch