AgriWatch

Forsker i hård kritik af regeringens klimaudspil: "En tam omgang"

Det er usandsynligt, at Danmark kan nå reduktionsmålene på otte år med regeringens klimaudspil for landbrug. Det vurderer forsker, som samtidig peger på, at udspillet efterlader landmænd i usikkerhed.

Jesper Sølver Schou, sektionsleder for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet

Kolonnen med minusser er markant længere end den med plusser, når Jesper Sølver Schou skal bedømme regeringens klimaudspil for landbruget.

Som lektor og sektionsleder for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet er han en af landets førende forskere på området, og evalueringen er hård.

"Det er en tam omgang, der ikke afspejler meget vilje til at ville rykke på dagsordenen. Jeg stiller mig meget tvivlende over for, at man kan nå målene inden for otte år med dette udspil," siger Jesper Sølver Schou.

Det fremgår ikke, hvordan de gode elementer i udspillet skal spille sammen med en afgift

Jesper Sølver Schou, sektionsleder for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet

Han mener, at regeringen forsømmer at lægge en klar plan, som viser, hvordan klimamålet skal nås.

"Man efterlader landmændene med meget usikkerhed. Der er ikke taget stilling til, hvilke redskaber der skal bruges for at få landmændene til at foretage de ændringer, som man lægger op til. Det fremgår ikke, om det skal drives af tilskud, eller hvordan det spiller sammen en eventuel afgift på drivhusgasser, som man har nedsat en kommission til at give forslag til. Det er en central svaghed ved udspillet," lyder kritikken fra Jesper Sølver Schou.

Elefanten i rummet

En stor elefant i rummet er ifølge ham den kommende CO2-afgift.

Den bliver ikke nævnt med ét ord i regeringens udspil, og ved præsentationen onsdag fastholdt de fremmødte ministre, at det arbejde ikke kommer til at indgå i de forestående forhandlinger om landbrugets klimamål.

Det er ulogisk, mener Jesper Sølver Schou.

Selvom man laver frivillige tilskudsordninger, så sker ændringerne ikke super hurtigt

Jesper Sølver Schou, sektionsleder for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet

"Det er et skisma, at man har snakket om en afgift på drivhusgasser, men det slet ikke omtales i landbrugsudspillet. Det fremgår ikke, hvordan de gode elementer i udspillet skal spille sammen med en afgift. Derfor er min bekymring, at landbruget bliver friholdt for en afgift."

Jesper Sølver Schou mener, det vil være en fejl at fritage landbruget for at blive omfattet af en CO2-afgift.

"Fravælger man afgiftsinstrumentet over for landbruget, gør det Danmarks målopfyldelse væsentligt dyrere. Samtidig skal alle andre - både i alle andre erhverv og forbrugere - bidrage mere," siger han.

Forskeren mener, at tilskudsvejen vil være dyrere, fordi tilskud ifølge ham blot ansporer landmænd til at gøre det, der giver tilskud og ikke kigger på helhedsbilledet. Det kan eksempelvis være at overgå til en anden driftsform.

"Det er der ikke god økonomisk ræson, hvis men ønsker at nå målene på den billigste måde."

Teknologi tager tid

Omkring 70 pct. af reduktionerne i regeringens udspil skal efter planen komme fra forskning og udvikling. Selvom Jesper Sølver Schou som forsker naturligvis bakker op om at allokere mange midler til forskning, vurderer han, at for mange lodder bliver smidt i den tombola.

"Målet skal nås inden for en otteårig periode, og det er meget kort tid. Hvis man politisk sætter foden på speederen, kan man godt få ting til at ske, men en innovationsproces kræver både, at teknologier skal udvikles, modnes og udbredes i sektoren," siger Jesper Sølver Schou, der laver en parallel til en teknologi, som er kendt i landbruget.

"Der er blevet arbejdet med biogas i over 30 år, og det er stadig ikke en teknologi, som er særligt udbredt. Derfor tvivler jeg på, man kan lave den grønne version af biogas på otte år."

Forskeren er desuden i tvivl om, hvor hurtigt og i hvor stort et omfang landmænd vil tage nye teknologier i brug.

"Vi har erfaringer fra eksempelvis vandmiljøområdet, der viser, at selvom man laver frivillige tilskudsordninger, så sker ændringerne ikke super hurtigt," slutter Jesper Sølver Schou.

I kolonnen med plusser fremhæver Jesper Sølver Schou, at regeringen ifølge ham sætter et relativt stort mål for udtagning af kulstofrig lavbundsjord. Han opfordrer dog til, at der bliver kigget på modellen, så det ikke kun er tilskud, der skal tilskynde lodsejere til at afgive jord.

Mere fra AgriWatch

Arla vil vinde tovtrækkeri om andelshavernes biogas

Andelsselskabet Arla sætter jagten ind på at skaffe adgang til landmændenes oprindelsesgarantier fra biogasproduktion. Forsker vurderer, at det kan blive svært for producenterne at få biogasgarantierne på egne hænder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch