AgriWatch

Bæredygtigt Landbrug vil have beregninger for landbrugsudspil

Der er for meget feel-good-holdning over regeringens udspil til klima- og landbrugspolitikken, mener næstformanden i Bæredygtigt Landbrug, der vil have konsekvensberegninger af udspillet.

Foto: Bæredygtigt Landbrug / PR

Regeringens forhandlingsudspil til klimareduktioner i landbruget er alt andet end fagligt begrundet.

Det mener Bæredygtigt Landbrug og næstformand Peter Kiær. Derfor vil organisationen have beregnet konsekvenserne af de reduktioner, som regeringen lægger op til.

Regeringen vil reducere landbrugets udledning med yderligere 6,6 millioner ton

Det skriver organisationen i en meddelelse.

"Det er feel good-politik, når det er værst. Vi forlanger, at regeringen regner på konsekvenserne for ikke bare landbrugserhvervet, men også for landets økonomi, beskæftigelse og eksport," lyder det fra næstformanden.

Peter Kiær mener, at der er for mange benspænd for landbruget i regeringens politik.

Omvendt roser landmanden, at regeringen vil intensivere teknologi-innovation i forsøg på at reducere landbruget CO2-udledning. Bæredygtigt Landbrug håber, at politikerne vil se landbruget som en del af klimaløsningen i stedet for problemet, når de skal forhandle en aftale på plads.

"Vores afgrøder på markerne optager jo CO2 i stor stil. Hvis man reducerer landbrugsproduktionen, fjerner man i virkeligheden nøglen til at løse klimaproblemerne og grundlaget for at lave fødevareproduktion på en miljø- og klimavenlig måde," siger Peter Kiær.

Prehn vil holde hånden under dansk landbrug 

Støttepartier kalder landbrugsudspil et fatamorgana 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch