Besøget hos Bendt Wedell har været længe undervejs.

Foråret skulle have rigtig fat, før han ville vise kyllingerne på Frijsenborg frem. Billederne ville blive bedre, når kyllingerne kunne komme ud, og vejret var godt, lød rationalet. Men ak.

Selvom solen denne tirsdag i april arbejder på den store klinge, er der ingen kyllinger udendørs. Den verserende fugleinfluenza har siden november afskåret de danske kyllingeproducenter fra at lukke dyrene ud, og derfor står verandaerne på Frijsenborg tomme.

Senere viser det sig, at fotografen tidligere på dagen har skudt billeder af grise og derfor grundet kravene for fugleinfluenza ikke må komme ind i kyllingestalden. Altså ingen billeder af det, som besøget handler om. Nå, heldigvis er kaffen varm, så noget er, som det skal være.

Anledningen til, at Bendt Wedell har inviteret AgriWatch til Frijsenborg er for at tale om slottets voluminøse kyllingeproduktion. Ifølge lensgreven har firmaets eget brand Frijsenborg en markedsandel i Danmark på omkring 7 pct. og er dermed en af landets absolut største besætninger.

Og forandringens vinde blæser kraftigt over den historiske ejendom.

Hele kyllingebestanden er ved årsskiftet skiftet fra den hurtigtvoksende race Ross 308 til den langsommere voksende race Ranger Gold.

"Det er en helt ny æra, og vi er ved at lære den nye race at kende. Vi tror, at langsomtvoksende kyllinger er fremtiden. Forbrugerne interesserer sig enormt meget for, hvad de spiser, og der bliver mere og mere fokus på råvarer," siger Bendt Wedell.

"Det er vores måde at differentiere os yderligere på i forhold til alt det, der bliver importeret. Der bliver importeret rigtig meget Ross 308-kylling, som bliver genpakket i Danmark."

Ranger Gold-kyllinger kræver omtrent 30 pct. mere plads, og derfor har lensgreven sat gang i en stor udvidelse for et tocifret millionbeløb. To nye stalde på omkring 3000 kvadratmeter stod klar i december 2020, og yderligere to stalde i samme størrelse vil være færdiggjort ved årets udgang.

Når de er på plads, vil Frijsenborg producere samme mængde, som det var tilfældet, da Ross 308-kyllingerne havde hjemmebane på matriklen. Cirka seks millioner årligt.

Rugeri baner vej for vigtige data

For at få endnu mere kontrol over produktionen, købte Bendt Wedell i januar 49 pct. af aktierne i rugeriselskabet Danhatch Special. Ejerskabet er endnu en mursten i at bygge en kyllingeproduktion, som er i trit med tidens tand.

"Vi får en meget mere integreret værdikæde. Vi ved lige nøjagtig, om æggene er fra gamle eller unge forældredyr. Vi kan følge æggene helt fra forældredyr til vores rugeægstalde. På den måde skal det gerne give os nogle fordele, for det er ikke helt ligegyldigt, om vi får unge eller gamle forældredyr," siger Bendt Wedell.

Han forklarer, at problemer i staldene ofte kan spores tilbage til, hvilke forældredyr kyllingerne kommer fra. Indsigt i oprindelsen er ikke noget, der kommer med som følgeseddel, når der bliver købt kyllinger på spotmarkedet.

"De data giver en mere integreret produktion, og man kan normalt ikke få adgang til dem. Jeg tror, det bliver mere og mere vigtigt at have data. Vi kan påvise over for forbrugerne, at hele værdikæden er dansk, og det bliver vigtigt i fremtiden," siger Bendt Wedell.

Medejerskabet i rugeriet har samtidig medført, at alle æg nu bliver klækket på Frijsenborg og dermed slipper for transporteret som levende dyr.

Det er en stor forandring, der giver en mere rolig stald, vurderer Wedell.

"Det kan ikke være en bedre start på et dyreliv, og det er vigtigt, når vi skal være transparente om dyrenes liv."

Har I flere tiltag på vej af denne slags?

"Vi skal mærke efter, om forbrugerne er med. Vi kan sagtens komme alt for langt foran forbrugerne, og det vinder vi ikke noget ved. Vi priser bare os selv ud af markedet. Vi er allerede langt fremme, og vi skal holde vores ambitionsniveau lidt i ro," lyder det.

Frijsenborg har et dyrevelfærdsmærke hos supermarkedskoncernen Coop, hvor produkterne bliver solgt. På skalaen for det statslige dyrevelfærdmærker opfylder Frijsenborg kriterierne til at få to hjerter.

Soja er største problem

For Bendt Wedell er det afgørende, at klimabelastningen i produktionen er så lav som mulig.

Ifølge beregninger, som selskabet har fået lavet, er udledningen pr. kilo kød produceret et halvt kilo CO2, når man måler på bedriften.

"Hvis man ikke skal kunne producere kylling i Danmark med så lavt et CO2-aftryk og de dyrevelfærdsrammer, som vi har, så skal der overhovedet ikke være fødevareproduktion i Danmark."

På Frijsenborg er cirkulær økonomi en grundtanke. Koncernen bruger egen korn til foder, eget halm til opvarmning og urter fra egen skoven til foder. Møget fra kyllingerne bliver brugt til biogasanlæg, der danner gødning til markerne. Blot for at nævne nogle.

Men særligt et parameter driller i jagten på en klimaneutral produktion.

"Vores største udfordring i forhold til vores klimaregnskab er, at vi importerer soja. Soja er det eneste store problem, der er tilbage. Hvis vi kommer uden om soja, er vi stort set i nul. Vi har tænkt os at erstatte så meget soja som muligt med kartoffelprotein, og vi dyrker selv kartofler," siger Bendt Wedell, der fortæller, at tests har vist, at det uden problemer kan lade sig gøre at skifte op mod otte procent af soja med kartoffelprotein.

Hvordan resten skal erstattes kræver forskning og udvikling, men Bendt Wedell tror på, der kommer en løsning.

"Vi har været igennem hele vores produktionssystem og kigget på, hvor man har kunne sætte en finger på noget. Det er klart, at hvis vi skal sikre flere forbud i vores sektor, skal vi kunne stå på mål for det. Det synes vi virkelig, at vi kan."

Fugleinfluenza rammer bundlinjen

På turen rundt på ejendommen stopper Bendt Wedell pludseligt op.

Ordene tripper på indersiden af læberne og budskabet er klart, da snakken falder på fugleinfluenza. Bendt Wedell er utilfreds med EU-reglerne for fugleinfluenza, som betyder, at Danmarks eksport af fjerkræprodukter bliver ramt af en 12 ugers karantæneperiode, når der kommer et udbrud. Uden skelen til hvor eller hvilke dyr.

"Det har kostet os over 40 øre på noteringen, og det er helt vildt, hvor mange penge det har kostet. Der er overhovedet ikke økonomi i en kyllingeproduktion, før vi åbnet for eksport. Man er nødt til at finde politisk løsning, så kyllinger, kalkuner, høns er forskellige, så det hele ikke er blandet sammen. Det burde ikke have noget med hinanden at gøre, men fordi man i EU har lagt det hele i en dynge, der hedder fjerkræ, så giver det kæmpe problemer." siger Bendt Wedell og fortsætter:

"Hvis en kalkunbesætning på Bornholm bliver ramt, lukker det eksporten af fjerkræ i hele Danmark ned. Der er overhovedet ikke noget regionalisering," slutter Bendt Wedell, der fortæller, at noteringen er den laveste i 10 år.

En time er gået, og Bendt Wedell springer op i sin gule jeep. Han må videre i teksten.