AgriWatch

Iværksættere får 52 millioner af Novo Holdings til at forhindre infektioner i svin

Firmaet Bactolife er et af de iværksætterselskaber, som flere investorer har store forventninger til. Selskabet vil forhindre infektioner i både mennesker og landbrugsdyr og har fået flere millioner af blandt andet Novo Holdings til videre udvikling.

Foto: Winfried Rothermel/AP/Ritzau Scanpix

Det er efterhånden et alment kendt faktum, at der er et stærkt behov for alternativer til antibiotika for at forhindre resistente bakterier.

Faktummet udgør fundamentet for iværksætterselskabet Bactolife, der for nyligt har rejst 7 mio. euro (52 mio. kr.) med blandt andet Novo Holdings som investor og 5 mio. euro (37 mio. kr.) af investeringen.

"Det var tanken at få en finansiering i andet halvår 2021. Men vi har haft dialog med Novo Holdings i et års tid. Det er bioteknologi, og der er de meget dominerende og har store erfaringer. De har også andre investeringer i de områder," siger adm. direktør og medejer i Bactolife, Mads Laustsen.

Også investeringsselskabet Selfinvest var en del af investeringsrunden. Mads Laustsen påpeger, at de nye investorer kan give synergier til Bactolife, der blevet etableret i 2017.

"Flere af os stiftere kommer fra Novozymes og har stor forståelse ind i det univers. Det var oplagt med Novo Holdings, fordi der er mange synergier. Vi havde løbende snakke, og kom frem til at få en hurtigere finansiering."

Produkt til landbrug

Bactolife forsøger at lave et nyt værktøj til at kontrollere infektioner. Mens mange forsøger at forbedre næringsstoffer og foderblandinger kommer firmaet ifølge Laustsen med et andet sæt værktøj, hvor selskabet laver proteiner, der er rettet mod at afvæbne patogener.

"Egentlig er de store potentialer inden for mennesker, hvor vi håber at gøre noget inden for de store sygdomme. Men vi har satset på grisene først, idet vi har en effektiv model, hvor vi kan teste vores teknologi og dokumentere effekt. Post weaning diarrea (PWD) er et reelt problem i landbrug, fordi zink bliver forbudt i 2022, ligesom antibiotika skal reduceres," siger Mads Laustsen.

Han fortæller, at diarré hos svin under afvænning er domineret af colibakterier. Bactolife vil ikke slå bakterierne ihjel, men vil sørge for, at de gør mindst mulig skade, når grisen får en infektion.

"Vi synes, at vi er langt og har bevist, at teknologien virker til svinene. Nu skal vi ud i større studier på store svinebedrifter med andre grise, og der er selvfølgelig risici ved at skalere fra kontrollerede studier til den virkelige verden. Som sagt så satser på, at vi kan få produktet ud i 2025 eller 2026 til landbruget," siger medejeren.

Bactolife er stiftet af direktør Mads Laustsen, sønnen og teknologi-direktør Andreas Laustsen samt forskningschef Dr. Sandra Thrane, bestyrelsesformand David Kauffman og bestyrelsesmedlem Per Falholt.

Vil børsnoteres på sigt

Ifølge Mads Laustsen skal den nye investering finansiere selskabet ind i 2023.

Det bliver dog ikke kun penge, der skal bruges til projektet til svin, da selskabet har andre produkter i pipelinen samt udvikling af teknologibasen.

"Landbruget er første skridt og så følger andre sektorer. Nu skal vi styrke pipelinen til produkter til dyr og mennesker og styrke selskabet," siger medejeren.

Lautsen fortæller, at Bactolife har en ambitiøs målsætning, og da firmaet startede, var det med idéen om at gøre en forskel.

Iværksætterfirmaet vil være først inden for sit felt og påpeger, at teknologien endnu ikke er brugt for at undgå antibiotika og styrke sundhed hos dyr og mennesker.

På sigt har firmaet en vision om, at styrke kapitalet med en børsnotering.

"Vi vil holde fast i at være firstmover, og vi vil gere gå efter, at vi om 5-7 år kan være kandidat til børsen.  Det skal være så interessant, at vi kan sælge, hvis vi vælger det," siger Mads Laustsen.

Dansk producent med prominente ejere rejser trecifret millionbeløb til at erstatte insekticider 

Iværksættere gik fra idé til fodring af en halv million køer på fire år: "Det har været en vanvittig rejse"

Ungt firma får tunge investorer: Fodrer proteinprodukt med CO2

Dansk selskab satser på milliardomsætning inden 2030 med parfume til insekter 

Mere fra AgriWatch

Arla vil vinde tovtrækkeri om andelshavernes biogas

Andelsselskabet Arla sætter jagten ind på at skaffe adgang til landmændenes oprindelsesgarantier fra biogasproduktion. Forsker vurderer, at det kan blive svært for producenterne at få biogasgarantierne på egne hænder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch