AgriWatch

Kartoffel-formand om prispres: "Der er virksomheder, som ikke kan klare det"

Coronakrisen har medført et lavere forbrug af kartofler til bl.a. pommes frites i restaurationsbranchen, og det rammer avlere og virksomheder i kartoffelindustrien. Formand for Danske Kartofler står til at miste store beløb de kommende år.

Foto: Myco / PR

Under coronakrisen er forbruget af kartofler i diverse restaurationer faldet, og det gør ondt på flere i den danske kartoffelbranche, skriver DR.

Det gælder bl.a. Carl Heiselberg, som er formand for brancheforeningen Danske Kartofler. Han er selv kartoffelavler og står til at miste 400.000 kr. hvert år de næste to år. Det skyldes ikke mindst et stort europæisk overskud af pommes frites-kartofler, som er med til at presse priserne ned – hvilket også rammer stivelsesproduktionen.

"Der er virksomheder, som ikke kan klare det. Mange kan godt klare et år eller to. Men nogle af de helt store kartoffelavlere har kartofler stående på et lager til tre-fem mio. kr. Men de er helt værdiløse. Det er sørgeligt," siger Carl Heiselberg til DR.

Carl Heiselberg skal snart have kartofler i jorden igen og regner med at plante 20 pct. færre, end han tidligere har gjort.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch