AgriWatch

Rådgiver langer ud efter pensionskasses landbrugsinvesteringer

Direktør i rådgivningsvirksomheden Agrocura kritiserer AP Pensions investeringer i landbrug.

Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix

AP Pensions landbrugsinvesteringer svigter.

Sådan lyder kritikken fra rådgivningsvirksomheden Agrocura, der mener, at dansk landbrug i stedet skal finansieres af udenlandsk kapital.

Det skriver Landbrugsavisen.

"Vi har forsøgt nogle gange med kontakt til AP Pension, men det er desværre aldrig lykkes for os at komme igennem. Når jeg ser på deres nuværende set-up, ser det ud til at de kun finansierer hele landbrug og gerne nystartede landmænd. Men hvorfor ikke låne penge ud til dem, der allerede driver et godt landbrug, men har svært ved at løfte balancen yderligere," lyder fra virksomhedens direktør, Hans Vigen, der gerne ville benytte sig af AP Pensions investeringer til at finansiere landbrug for sine kunder.

Kritikken preller dog af hos AP Pension, som gennem Dansk Farmland, investerer i landbrug.

"Vi er sat i verden for at investere AP-penge med respekt for risiko, afkast mv. Vi er vokset støt og roligt gennem seks år og har tjent penge, selv om verden ikke er statisk. Så vores model virker," siger direktør Hans Christian Jørgensen til avisen.

AP Pensions landbrugsselskab har udfordret banker 

Gennem Dansk Farmland køber AP Pension landbrug og landbrugsjord op. Firmaet modtager en husleje med et afkast på jord-investeringen samt bygningernes værdi af forpagterne.

Dansk Farmland A/S, der er AP Pensions landbrugsselskab, har hidtil investeret over 600 mio. kr. i dansk landbrug.

Virksomheder mærker boom i byggeri af slagtesvinestalde

L&F-formand glæder sig over fleksprocent i 2022

Danish Agro vil købe op for at øge væksten i grovvaredivision 

Mere fra AgriWatch

Dansk ægkoncern køber op i Finland

Danæg-koncernen opkøber yderligere 76 pct af finske Munax OY. Med opkøbet både fastholder og udvikler koncernen sin position som markedsledende på det nordiske marked for æg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch