Selvom han har slået det op 117 gange, kan Rasmus Willig stadig ikke få det til at gå op.

En af stifteren af Andelsgaardes store kæpheste er udenlandske opkøb af dansk landbrugsjord.

Tal fra 2018 viser, at 66.500 hektar dansk landbrugsjord er kommet på udenlandske hænder. Når Rasmus Willig forsøger at danne sig et overblik over ejerne eller tal fra efter 2018, møder han en mur, og det undrer ham.

"Det er skræmmende, at alt der er til salg i dag kan blive købt i morgen, og så er der ingen klokke, der vil ringe et sted," siger Rasmus Willig til AgriWatch.

Han er stifter af foreningen Andelsgaarde, hvis mål er at få dansk landbrugsjord til på danske hænder. Derigennem betaler 1700 medlemmer en månedlig betaling til at drive mindre landbrug rundt i landet.

Samtidig er han meget optaget af emnet om udenlandske opkøb af landbrugsjord, og han har flere gange indsendt kronikker og lignende til medier for at belyse problematikken.

Reaktionerne er dog beskedne, og han tror, det skyldes en mangel af åbenhed og viden omkring emnet.

"Hvis vi har taget en demokratisk beslutning om at sælge hele vores land, må det være sådan, men jeg tror ikke, at der er nogen, der haft fantasi til at forestille sig, hvor vidt det kan gå."

I 2018 var 2,5 pct. af dansk jord ifølge Danmarks Statistik ejet af udenlandske ejere, og flere politkere plæderer nu for at få et opdateret tal.

Politikere vil have nye tal for udenlandsk ejerskab af landbrugsjord

Krav er nødvendige

Kim Qvist er direktør for fonden Dansk Økojord, der i lighed med foreningen Andelsgaarde sælger folkeaktier og køber dansk landbrugsjord.

Også han mener, Danmark har et strukturelt problem på området.

"Det bliver ikke de store udenlandske kapitalfonde, der køber tusindvis af hektar, som kom til at sørge for landdistriksudvikling. De sidder ikke i forsamlingshusene og hjælper til udviklingen. De er jo kun i Danmark for at spekulere i penge. Det er livsfarligt," siger Kim Qvist.

Danske landmænd og investorer har også ivrigt købt landbrugsjord i andre lande. Hvad tænker du om det?

"Det er rigtig godt, fordi det har hævet udviklingsniveauerne i de lande. Det er ikke det samme, der sker her. Ingen udenlandske kapitalfonde hæver udviklingsniveauet i dansk landbrug, fordi vi er højt udviklet i forvejen."

Er det ikke en dobbeltmoralsk holdning, at det ikke går begge veje?

"Jo, men jeg mener faktisk godt, kapitalfonde må være her. Der skal bare være krav, så der er et fundament for, hvordan der bliver arbejdet med vores jord, så den bliver frugtbar," siger Kim Qvist.

Han mener samtidig, at der mangler krav om gennemsigtighed i, hvor udelandske kapitalfonde, der ejer jord i Danmark, betaler skat.

"Det nytter ikke noget, at vi står tilbage med gylle, kvælstof og pandemier, fordi de store drenge har været forbi og samtidig trukket hele provenuet ud af landet."

Spørgsmål om suverænitet

Tendensen har taget fart efter liberaliseringen af landbrugsloven, som trådte i kraft i 2015, hvor udenlandske kapitalfonde fik frit spil til at opkøbe dansk landbrugsjord.

Rasmus Willig ønsker ikke en tilbagerulning af ændringerne for seks år siden, men mere åbenhed bliver en nødvendighed.

"Det handler om gennemsigtighed og et spørgsmål om suverænitet. Hvis det kommer på meget få og udenlandske hænder, har vi ikke i samme udstrækning kontrol over egen landbrugsjord og vores grundvand ikke mindst," siger Rasmus Willig.

Udover overblikket ejerforholdene skal dyrkningsmetoderne også lægges frem, mener han.

Han frygter, at tendensen vil fortsætte i fremtiden med klimaforandringerne in mente. Med klimaforandringer i vente kan fokusset på Danmarks gunstige forhold tiltrække endnu flere investorer til landet.

"Investeringsraterne er højere blandt udlændinge end danskere i hovedstaden. Nu ser vi noget ligende på landet. Det vil sige, at hvis man fremskriver den samlede udviking, kommer vi på udenlandske hænder. Det virker uovervejet," siger Rasmus Willig.

1000 danskere betaler kærestepar for at passe landbrug

Landboformand: "Diskussionen om udenlandske investorer er dobbeltmoralsk"

Udenlandske investorer vækker bekymring hos dansk jordbrugsfond