Regningen bliver langt større end først antaget, når samtlige danske mink skal aflives.

Det vurderer seniorrådgiver Henning Otte Hansen, der anslår, at regningen vil lyde på det dobbelte af de 5 mia. kr., som Fødevarestyrelsen har vurderet regningen til at blive.

Fødevarestyrelsen forudser milliardudgifter hvis alle minkfarme slås ned 

"Hvis man tager alle følgevirkninger med, vil det koste 9-10 mia. kr. Man mister flere års indtjening samt en masse investeringer i anlæg, uddannelse og mennesker. Brandet Kopenhagen Fur vil også gå tabt," siger seniorrådgiver hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet Henning Otte Hansen til AgriWatch.

28. oktober stillede SF-politikeren Carl Valentin spørgsmålet til fødevareminister Mogens Jensen, hvad det ville koste staten, hvis alle minkbesætninger med udgangspunkt i 1100 farme skulle slås ned.

Gennem Fødevarestyrelsen anslår fødevareministeren, at det vil koste 2,3-2,8 mia. kr. i umiddelbare erstatninger, og den samlede regning vil løbe op i omkring 5 mia. kr.

"Jeg savner en analyse af, hvilke tab og gevinster der er ved beslutningen. Hvis man regner efter, at produktionen vil være ude et år er der tale om 2-3 mia. kr., men hvis det tager flere år, eller branchen ikke kan rejse sig, taler vi om et væsentligt højere beløb," siger Henning Otte Hansen.

Svær omstilling

Under pressemødet lovede erhvervsminister Simon Kollerup, at alle minkavlere ville få lønkompensation samt fuld dækning for de faste omkostninger og tab af omsætning.

Samtidig arbejdes der på langsigtede hjælpepakker til minkavlerne og deres anlæg, som måske kan omstilles til andre erhverv.

"Det lyder lidt som nogle nemme løsninger, der ikke rigtig har nogen værdi," siger Henning Otte Hansen.

Henning Otte Hansen har svært ved at forestille sig, hvordan anlæggene skal kunne bruges til anden form for husdyrproduktion end mink.

Den gennemsnitlige minkavler har i gennemsnit aktiver for 29,5 mio. kr. ifølge Danmarks Statistik.

Faciliteterne er værdiløse i andre henseender end mink, og minkavlerne har typisk ingen eller et beskedent antal hektar jord forbundet med bedriften. Ifølge Danmarks Statistik havde den gennemsnitlige pelsdyravler 81,7 hektar jord i 2019.

Oven i dette skal landmændene også omskoles, da uddannelsen som minkavler er målrettet mink. Derfor kan landmændene ikke uden videre drive en bedrift med kvæg eller svin.

"Det er både viden, kompetencer og anlæg, der er tabt. Der er nogen, der prøver at lave minkhaller, der kan bruges til opbevaring af maskiner, men hovedparten kan bare skrottes," siger Henning Otte Hansen.

Kan ramme igen

Hvorvidt den danske minkbranche kan rejse sig igen afhænger i høj grad af, hvor længe nedlukningen vil vare.

Fødevareminister Mogens Jensen udtalte til onsdagens pressemøde, at det ikke vil være muligt at producere mink i "mindst en årrække".

"Jo længere tid der går, jo sværere bliver det at komme i gang igen. Det er langsommeligt at komme tilbage igen," siger Henning Otte Hansen med tanke på arvematerialet.

Det kommer i høj grad an på minkavlernes tilgang, og om den nuværende infrastruktur kan overleve.

Den danske minkbranche har et stærkt fundament med adgangen til foder, rådgivning og andelsselskabet Kopenhagen Fur, siger Henning Otte Hansen.

Dog vil risikoen for fremtidige bølger af coronavirussen lure i fremtiden.

"Branchen skal kunne se et lys forude, men man kan frygte en ny coronavirus senere, og så har vi problemet igen," siger Henning Otte Hansen.

I 2019 eksporterede Danmark minkskind for 4,9 mia. kr. Rekordåret var 2013, hvor branchen eksporterede skind for 13 mia. kr.