Bornholmske landmænd laver ny forening med fokus på proteinafgrøder

En række landmænd på solskinsøen er gået sammen om en ny forening, der vil producere fødevarer med lav klimapåvirkning.
Foto: Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

12 bornholmske landmænd har etableret producentforeningen Bornholm Foods, der skal sætte gang i produktion og afsætning af nye proteinafgrøder.

Det skriver Bornholms Tidende.

"Det væsentlige er, at landmændene er klar og gerne vil være med i den udvikling, der sker lige nu. Der skal produceres flere fødevarer end nogensinde før, og med en langt lavere klimapåvirkning, og det håber vi jo, at vi kan være med til i vores nye forening," siger Klaus H. Petersen,Bornholm Foods koordinator og kontaktperson, til mediet.

Bornholm Foods håber i fremtiden at blive leveringsdygtig af eksempelvis bornholmske linser, sorte og brune kikærter og hvide lupiner Foreningen er dog stadig i opstartsfasen, og det er stadig usikkert, hvornår foreningen bliver leveringsdygtige.

Ifølge en rapport fra Landbrug & Fødevarer fra 2018 findes der er et voksende marked for at producere proteinafgrøder til mennesker i de kommende år.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også