Fødevarestyrelsen forudser milliardudgifter hvis alle minkfarme slås ned

Det bliver en dyr fornøjelse, hvis alle danske minkfarme skal slås ned som følge af cornavirus.
I et svar fra Fødevareminister Mogens Jensen anslås det fra Fødevarestyrelsen, at den samlede regning kan ende på omkring 5 mia. kr.
Med udgangspunkt i 1100 danske minkbesætninger, vil det koste staten 2,3-2,8 mia. kr. i umiddelbare erstatninger til besætninger for dyr og driftstab.
Hvis alle besætninger i Danmark smittes og derfor skal rengøres og desinficeres, vil de samlede udgifter hertil kunne beløbe sig til ca. 2,4 mia. kr. Ifølge Fødevarestyrelsen er dette beløb usikkert på grund af et spinkelt erfaringsgrundlag.
Derudover vil der være statslige udgifter selve aflivningen i form af lønninger og udstyr samt udgifter til administration med videre, skriver styrelsen i sit svar.
Samtidig bemærker styrelsen, at aflivning af mink desuden kan resultere i øvrige erstatningskrav mod staten.
Erstatning i 2020
I et andet svar fra Fødevareminister Mogens Jensen fremgår det, at der med det nuværende antal smittede minkfarme i Danmark per 21. oktober skal bruge 0,6 mia. kr. til alene erstatninger til minkavlerne.
Af svaret fremgår det, at der udgiftsposten vil vokse
"Udover erstatninger vil der være andre betydelige udgifter f.eks. til rengøring og desinfektion af smittede besætninger med mere," skriver Styrelsen i sit svar til et spørgsmål.
Tidligere onsdag kom det frem, at regeringen og en række partier har vedtaget støttepakker, der blandt andet sikrer leverandører til minkbranchen i alt 210 mio. kr. De 140 mio. kr. falder i år, mens 70 mio. kr. er allukeret i 2021.
Minkavlere: Spørgeskema fra Statens Serum Institut til 926 avlere nåede kun frem til to
Minkfoderformand om millioner til følgeindustri: "Fuldstændig ligegyldigt med de støttekroner"