Landbruget skal have et ansigtsløft og i højere grad være en del af løsningen på klimaproblemerne.

Det er ambitionen hos det danske iværksætterselskab Commoditrader, der nu præsenterer sit bud på, hvordan det kan ske.

Hent vores app til iPhone eller Android

Efter amerikansk forbillede har Commoditrader udviklet en platform, som skal facilitere handel med klimacertifikater med landmænd som sælgere og virksomheder som købere.

"Det er en mulighed for, at landbruget kan tage en anden rolle i samfundet og blive set gennem en anden linse end i dag," siger Simon Haldrup, adm. direktør i Commoditrader.

Klimacertifikater bliver flittigt brugt af virksomheder, der vil kompensere for den CO2-udledning, de står bag. Det kan ske på mange måder som skovrejsning og finansiering af energieffektive hjælpemidler i udviklingslande for at nævne nogle.

Nu vil Commoditrader sætte de danske landmænd i spil ved at få dem til anvende dyrkningssystemet Conservation Agriculture, hvor tre principper gælder:

Pløjningen skal undgås, jorden må aldrig ligge bar og udyrket hen, og afgrøderne skal skiftes rundt mellem markerne efter bestemte systemer. På den måde vil landbrugsjorden binde CO2.

Ambitionerne er store hos Commoditrader. Inden 2030 skal de danske landmænd lagre 25 megaton CO2 ved at anvende Conservation Agriculture.

For at nå det mål kræver det, at omkring 40 pct. af det danske landbrugsareal inden 2030 dyrkes uden plov, fortæller Simon Haldrup.

"Vi håber og forventer, at vi om to-tre år har noget, der dufter af 15-20 pct. af landbrugshektarerne i Danmark med på ordningen," siger direktøren om konceptet, der får navnet Commodicarbon.

Amerikansk forbillede

Konceptet er allerede lanceret i USA, hvor en pendant til Commoditrader med navnet Indigo har tilvejebragt et lignende produkt.

Her har virksomheder som Boston Consulting Group, IBM og Barclays meldt sig som købere af certifikaterne til en pris på 20 dollar (127 kr.) pr. ton CO2-ækvivalent, der bliver lagret.

I Danmark forventer Commoditrader, at landmænd kan få en gennemsnitlig betaling på 15 euro (112 kr.) pr. ton CO2-ækvivalent, der bliver lagret. Ifølge Simon Haldrup er det et forsigtigt skøn.

"Vi tror på, at dette produkt er til gavn for både os, landmændene, køberne af certifikaterne og ikke mindst klimaet," fortæller direktøren, der før sin tid i Commoditrader var ansat i Danske Bank, hvor han bl.a. var ansvarlig for at udvikle digitale nyskabelser.

Commoditrader skal med den nye platform tjene penge ved, at landmænd betaler et engangsbeløb for at blive certificeret og derudover betaler 750 kr. om måneden for at være medlem af ordningen.

Slutteligt vil der være en salgsomkostning i forbindelse med udstedelsen af certifikatet. Det kan være et fast beløb eller som en procent af handlen.

Simon Haldrup vil ikke sætte tal på ambitionerne for omsætningen, men nøjes med at sige, at der budgetteres med "en markant omsætning i 2023."

Har testet appetitten

Commoditrader har indtil nu haft fokus på tre punkter i udviklingen af produktet.

For det første at lave metoden. Det er blandt andet sket ved, at Commoditrader er blevet medlem af det internationale konsortium Cool Farm Alliance og derefter modelleret efter danske forhold.

Dernæst at samle data og slutteligt at få opbakning fra landmænd.

Ifølge Simon Haldrup kan virksomheden sætte flueben ved alle tre, og nu skal køberne til certifikaterne findes. Ifølge Simon Haldrup har en stikprøve vist, at der er stor interesse.

"Vi kan tidligst handle de første certifikater i sensommeren 2021, og derfor har vi ind til nu kun testet appetitten i markedet, som har bekræftet vores tese. Vi har ikke lavet nogle konkrete aftaler om afsætning endnu, men vi har lavet aftaler med nogle, der handler certifikater, så vi ved, at vi kan få dem afsat," siger Simon Haldrup.

Prisen for certifikaterne vil være dynamiske og afhængige af udbud og efterspørgsel.

Simon Haldrup er dog overbevist om, at det også på lang sigt vil være en god forretning for de danske landmænd.

"I forhold til andre lagringsprincipper, så er jordopbevaring enormt interessant. Det ligger i den høje ende af kvalitetsskalaen, og jeg mener ikke, der er nogen chance for, at udbuddet kan følge med efterspørgslen. Det viser fremskrivninger," lyder det fra Simon Haldrup.

Vil undgå en boomerang

Med det nye tiltag skyder Commoditrader snuden frem, og det kan som bekendt være en risikabel manøvre.

"Vi kommer til at stikke hovedet ud, hvor det er let at skyde på os. Det er svært at lave en model tager højde for alt, og vi vil helt sikkert blive spurgt, om vi opgøre X, Y og Z på forskellige måder. Derfor har vi ledt efter at få den bedste mulige opgørelsesmetode, og det har vi gjort med ledende professorer," siger Simon Haldrup.

Han understreger, at konceptet løbende skal finjusteres. Det skal ske ved at øge og forbedre dataindsamlingen ved bl.a. at lave satellitintegration.

"Det vigtigste er, at vi troværdigt kommer ud og får vist, at det her er lødigt. Hvis vi tager for let på præcisionen, kan det hurtigt ramme os som en boomerang. Hvis vi bare brugte en lommeregner i Excel, så er troværdigheden ikke på plads. Derfor har vi brugt meget tid på at finde ud af, hvad der er den bedste praksis," siger Simon Haldrup.

Commoditrader forventer senere at tage konceptet med til andre lande.

I første omgang arbejdes der på at introducere Commodicarbon i Rumænien, hvor virksomheden i forvejen er til stede med sin handelsplatform.