AgriWatch

Handelsvirksomheder spinder guld på kinesisk eksport

Den kinesiske eksport af majs og soja giver travlhed hos de globale selskaber Bunge, CHS og Cargill. Dog er der usikkerhed at spore for fremtiden.

Foto: Thomas Borberg

Kina har i den grad givet arbejde for hånden for de globale handelsvirksomheder Bunge, CHS og Cargill.

I sæsonens første 33 uger har Kina stået for 64 pct. af den amerikanske eksport af soja og 53 pct. af de udestående salg, skriver Jyske Markets i en afgrødekommentar.

Det skaber knaphed på kapaciteten, men for at komme problemet til livs har handelsvirksomheden ADM iværksat en renovering af en stor havneterminal.

Dog er der tvivl om, hvorvidt tendensen vil fortsætte. Således blev der ikke annonceret nye eksportsalg af majs og sojabønner til Kina.

"Det sparker til de seneste dages rygter om lavere kinesiske aktivitet, og øger de seneste ugers spekulationer om hvorvidt de statslige indkøb er ved at være opfyldt," står der i afgrødekommentaren.

Usikkerheden har skabt reaktioner på sojakomplekset, som sendte sojabønnerne lavere på fondenes profittagning.

Relaterede

TrialBanner_Desktop_Agriwatch.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FødevareWatch