Fjerkræproducent får ny bestyrelsesformand

Kone erstatter mand som bestyrelsesformand i den sønderjyske fjerkræproducent Gråsten Fjerkræ. Virksomheden planlægger generationsskifte i fremtiden.
Foto: Gråsten Fjerkræ / PR
Foto: Gråsten Fjerkræ / PR

Gråsten Fjerkræ har fået en ny bestyrelsesformand i form af Susanne Tranbjerg Jensen og vil fortsætte som adm. direktør for selskabet.

Hun overtager posten fra sin mand Gunder P. Jensen, der har siddet på posten siden 2013, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Sønderjysk fjerkræslagteri løfter overskuddet 

Den afgående bestyrelsesformand skal i stedet være adm. direktør i en af koncernens andre virksomheder.

Susanne Tranbjerg Jensen, der er hovedaktionær, vil fortsat have det overordnede administrative ansvar og vil som bestyrelsesformand også beskæftige sig med selskabets langsigtede strategi.

Gråsten Fjerkræ er i gang med de spæde skridt mod et generationsskifte, hvor sønnen Alex Sune Jensen på sigt skal overtage. I forbindelse med rokaden er han blevet underdirektør med ansvar for produktion og indkøb.

Datteren Birgitte Møller er også aktiv i virksomheden, hvor hun varetager backoffice funktioner og er ansvarlig for udvikling og innovation, samt selskabets gårdbutik-koncept.

Susanne Tranbjerg Jensen og Gunder P. Jensen købte Gråsten Fjerkræ i 2007.

Relaterede artikler:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også