Godsejer om færre landbrug: Jeg kommer til at savne mangfoldigheden

Gunderslevholm Gods har øget sit landbrugsareal med 50 pct. de seneste år og er dermed en del af konsolideringen i branchen. Godsejer Claus Neergaard er dog ikke specielt begejstret for udviklingen.

Foto: Watch Medier/Thomas Mørch

Sommeren har gjort sin entré, og hunden Bella tager et hvil fra varmen i sin hule på driftslederens kontor på Gunderslevholm Gods mellem Slagelse og Næstved.

Snart melder høsten og dermed travlheden sig for landbruget.

Inden da har godsejer Claus Neergaard inviteret AgriWatch forbi til en snak om sine strategiske overvejelser for godset og sit syn på branchens udvikling.

Claus Neergaard overtog Gunderslevholm Gods i 1981. Siden er godsets landbrugsareal vokset markant fra omkring 600 til omkring 900 hektar, hvoraf det meste er erhvervet efter liberaliseringen af landbrugsloven i 2015.

"Jeg har ikke nogen ambitioner om at købe for at købe. Jeg kigger på det, når det opstår muligheder i nærheden af godset, men jeg har ingen strategi om at nå et vist antal hektar," siger Claus Neergaard, der er uddannet agronom og civiløkonom.

Med tilkøbet af omkring 300 hektar har godset fulgt udviklingen og taget del i konsolideringen, hvor dansk landbrugsjord kommer på færre og færre hænder. En naturlig udvikling, mener Claus Neergaard, som dog føler et vist nag ved tendensen.

"Vi bliver jo løbende færre landmænd i Danmark, og det kræver en vis størrelse at få en drive en sund forretning. Jeg synes dog faktisk, konsolideringen er ærgerlig, fordi der kommer til at mangle mangfoldighed," siger Claus Neergaard.

IMG_0741.jpg
Christian Rosenkjær Sørensen er driftsleder på Gunderslevholm Gods.

Han fremhæver samtidig udenlandske opkøbere af dansk landbrugsjord som en bekymrende tendens, som han mener, der skal et større fokus på. Det skyldes, at det ifølge ham ikke altid er givet, at de udenlandske investorer har samme interesse i den langsigtede udvikling af landbrug som danske landmænd.

Vil ikke være first mover

Den nu 62-årige godsejer har for nylig sat gang i et generationsskifte. Hans søn, der er 25 år og læser jura i København, ejer nu ca 80 pct. Om og i så fald hvornår han skal være involveret i den daglige drift er uvist.

Claus Neergaard betegner sig selv som traditionalist. Derfor byder fremtiden på Gunderlevholm Gods formentlig også på mere af det samme.

"Jeg er ikke first mover. Jeg kan godt lide at se, at noget er blevet dokumenteret, inden jeg hopper med. Vi går først ind i noget nyt, når dyrkning har dokumenteret rigtig gode udbytter, og det er der ingen grund til at sætte over styr ved at eksperimentere for meget," fortæller Claus Neergaard, der ikke vil oplyse om Gunderlevholm Gods' økonomiske præstationer, da regnskaberne for 2019 endnu er ufærdige.

IMG_0748.jpg
Christian Rosenkjær Sørensen viser rundt i markan. Gunderslevholm driver over 1000 hektar planteavl.

Sædskiftet er primært med vinterhvede, vinterraps, vårbyg til malt, sukkerroer og konservesærter samt græsfrø. Afgrøder bliver derefter solgt til forskellige grovvareselskaber.

"Vi køber og sælger til dem, der giver den bedste pris," fortæller Claus Neergaard, der foretrækker at have sine egne maskiner. Godset lejer dog maskiner hos en maskinpark til dyrkningen af sukkerroer.

Gunderslevholm Gods har fem ansatte i landbrugsdivisionen med Christian Rosenkjær Sørensen som driftsleder. Han kom til godset i 2016 efter fire år driftsleder på et stort landbrug i Ukraine.

IMG_0751.jpg

Kritisk over kvælstofkrav

Claus Neergaard er politisk engageret og har siden 2007 været formand for Landøkonomisk Selskab. Her er en af foreningens mærkesager kvælstofkvoter. En kæphest, som Claus Neergaard gerne rider.

"Det er uholdbart, når der bliver lovgivet efter modelberegninger og ikke substans," siger Claus Neergaard, der mener, at efterafgrøder er et virkemiddel, som ikke-fagligt påklædte politikere griber til.

En anden af tidens store politiske debatter knyttet til landbruget er klimadagsordenen. Her vurderer Claus Neerggard, at Landbrugsdanmark ikke tidligere har været gode nok til at spille ind med løsningsforslag. Noget, han dog mener er blevet ændret.

"Jeg synes, Anne Arhnung (direktør i Landbrug & Fødevarer siden 2018, red.) har gjort det forbilledligt i den henseende. Hun har fået stadfæstet, at landbruget virkelig tager opgaven alvorligt og kæmper for at blive klimaneutralt," mener han.

Foruden landbrug har Gunderslevholm fire andre driftsgrene: Skovbrug, jagtudlejning, boligudlejning og friluftsaktiviteter.

IMG_0752.jpg