Landbrugsmedierne får ny chefredaktør

Det bliver Christian Friis Hansen, som skal overtage posten som chefredaktør fra afgående Henrik Lisberg.
Foto: PR-foto Landbrug & Fødevarer
Foto: PR-foto Landbrug & Fødevarer

Landbrugsmedierne har fået en ny mand til posten som chefredaktør.

Det bliver den 50-årige Christian Friis Hansen, som skal stå i spidsen for blandt andet Landbrugsavisen, en række specialmagasiner og Landbrugsmediernes bureauvirksomhed.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Christian Friis Hansen har siden 2012 været redaktør for Jydskevestkysten i Esbjerg. Inden da har han haft leder- og redaktørstillinger i Jyske Fynske Medier og 24timer samt været journalist på Morgenavisen Jyllands-Posten.

"Jeg glæder mig i den grad til at kaste mig over den udfordring, det er at stå i spidsen for LandbrugsMedierne. En veldrevet medievirksomhed, der helt naturligt skal udvikle både sin journalistik og sin forretning. I disse tider, hvor for eksempel klima- og miljødebatten ofte er skinger og følelsesdrevet frem for faktabaseret bliver det mere end nogensinde LandbrugsMediernes opgave at stå som modvægt til det samlede mediebillede", siger Christian Friis Hansen i meddelelsen.

Han afløser stillingen som chefredaktør for Henrik Lisberg, som efter 24 år på posten fratrådte stillingen frivilligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også