AgriWatch

Dakofo om sojaimport: "Hele kæden skal være med"

Brancheorganisationen for de danske korn- og foderstof virksomheder mener, at landbruget er på den rette vej med at udvikle nærproducerede proteiner som erstatning til importeret soja.

Foto: Natacha Pisarenko/AP/Ritzau Scanpix

Brancheorganisationen Dakofo er glade for, at fødevareminister Mogens Jensen ser sojaalliancen som en vigtig spiller i at nedbringe den danske import af soja fra Sydamerika.

For netop importen af soja har vist sig at få landbrugets klimaaftryk til gå en vej, og det er op.

En rapport fra Københavns Universitet viser, at landbruget har en 60 pct. højere drivhusgasudledning som følge af sojaimport, end den udledning landbruget samlet set har herhjemme hvert år.

Asbjørn Børsting, der er direktør i Dakofo, fremhæver dog, at den danske sojaimport udgør 0,5 pct. af den samlede sojaimport i verden, men han anerkender, at der skal gøres noget.

"I det store billede er branchen enig om, at den soja, der importeres, er bæredygtigt og ikke bidrager til skovrydning. Men man skal se på, hvordan de enkelte råvarer skal tælle i klimaregnskabet," siger han til AgriWatch.

Mogens Jensen har tidligere udtalt, at han ser sojaalliancen, hvor Dafoko er medlem, som en vigtig spiller i at bringe sojaimporten ned.

Minister om landbrugets udledning: "Store forventninger til sojaalliancen" 

"Det er et godt forum at have dialog om det. Man kan kun løse det effektivt ved at samarbejde i hele kæden og samarbejder med dem, som opererer i producentlandene. Men det er forbrugerne og detailkæden, som skal sætte standarder. Vi skal med alle sammen," siger Asbjørn Børsting.

En stor del af løsningen for at bringe den danske sojaimport ned ligger i at udvikle proteiner herhjemme, som kan erstatte soja i blandt andet dyrefoder.

Og virksomheder og forskere er langt, mener Dakofo, og det er fortsat en målsætning, at en tredjedel af sojaimporten skal erstattes af danskproduceret protein, fortæller Asbjørn Børsting.

"Det er svært at sige, at vi ikke vil have flere midler til forskning. Der er sat mange gode projekter i gang. Der arbejdes ihærdigt på universiteter og virksomheder på at komme frem med proteinudvikling," siger direktøren.

Går udviklingen hurtig nok?

"Man skal passe på med at være tilfreds, men jeg har svært ved at sige, at det kan gå hurtigere. Regeringen har fulgt op på vores anbefalinger, og der er mange forskningsmidler på området Jeg ved snart ikke, om vi lige nu kan gøre mere," siger Asbjørn Børsting.

Han kan dog være lidt bange for, at den politiske prioritering af forskningsmidler i fremtiden vil gå til projekter som protein.

"Når der skal laves finansielle prioriteringer på forskningsområde, så kan vi da være bekymret for, om det går ud over et område som dette. Det er vigtigt at holde dampen oppe," mener Asbjørn Børsting.

Dansk landbrug udleder langt mere CO2 end hidtil opgjort 

Dansk sojaimport fra konventionelle landbrug truer regnskoven 

Mere fra AgriWatch

Regeringen blåstempler omstridt gasledning

Frem til 2030 er der afsat 2,9 mia. kr. til udbygning med biogas i jagten på et grønt gasnet. Samtidig skal 440 mio. kr. få husejere til at koble sig af det grønne gasnet - få overblikket på 2 minutter.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch