AgriWatch

Parlementsmedlem langer ud efter minister: Vil have penge til kalveproducenter

Venstres Asger Christensen, der sidder i EU-parlamentet, kritiserer Mogens Jensen for ikke at hjælpe kvæg- og kalveproducenter økonomisk.

Foto: Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix

Politikeren Asger Christensen, som er valgt til EU-parlamentet for Venstre, mener, at fødevareminister Mogens Jensen bør gøre mere for at hjælpe pressede kalveproducenter, som særligt er ramt af coronakrisen.

"Mogens Jensen må på banen. For det første kan man fremrykke betalinger, så man får nogle penge i kassen. Det er Danmark det eneste land i hele EU, der ikke kan finde ud af. Og det er jo helt på månen. Han undskylder sig med, at man ikke kunne gøre det på grund af manglende IT-kapacitet. Men det er jo noget vrøvl. Det er da bare med at få checkhæftet op af lommen," siger han til Effektivt Landbrug.

AgriWatch har løbende beskrevet, hvordan de danske kalveproducenter er presset.

Blandt andet har slagtekalveproducent Jesper Raahauge fortalt, hvordan hans fremtid ser ud efter, at Danish Crown Beef sænkede noteringen på oksekød endnu en gang grundet coronavirussens påvirkning på salget af de dyre udskæringer på oksekød.

"Jeg står det med ene ben i graven. Det er svært at vide, hvad udsigterne er i denne situation," sagde Jesper Raahauge til AgriWatch.

Samtidig har kalve- og oksekødsproducenterne udtrykt ønske om en hjælpepakke ligesom andre erhverv, der er direkte ramt af corona-krisen.

L&F har lagt planen for at komme gennem coronakrisen

Nordjyske oksekødsproducenter efterspørger hjælpepakke under coronakrise

Økologisk kvægbedrift effektiviserede ti procent: Nu tjener de penge 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch