AgriWatch

Styrelse mangler tre millioner: Dyrlæger skal fakturere mere tid

Fødevarestyrelsen opfordrer sine dyrlæger i eksportkontrollen til at faktuere mere tid hos deres kunder. (Opdateret)

Foto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix

Dyrlæger i Fødevarestyrelsen skal skrive en større regning, når de laver kontroller i eksportkontrollen.

Det har styrelsen informeret sine ansatte om i en mail, som Effektivt Landbrug har set. Af mailen skulle det fremgå, at styrelsen mangler tre millioner kroner.

I mailen står der blandt andet:

"Hvis ikke vi formår at fakturere en større del af den tid, der registreres på 1642 eller 1643 vil Fødevarestyrelsen enten skulle øge indtægterne (= hæve gebyrerne én gang til) eller nedbringe udgifterne (= færre ansatte)."

Tallene er ifølge mediet koder for begivenheder, som dyrlægerne kan fakturere for. Det er blandt andet toiletbesøg, it-problemer i styrelsens eget it-system, eller støvlevask.

Fødevarestyrelsen har svaret igen på kritikken.

I svaret, som AgriWatch har fået fra styrelsen, oplyses der blandt andet:

"Den interne mail der henvises til, indskærper over for eksportdyrlægerne i Veterinær Syd, at de skal være omhyggelige med at tidsregistrere og fakturere korrekt for den tid, Fødevarestyrelsen arbejder for dem. Hverken mere eller mindre. Fødevarestyrelsen tjener ikke penge på at kontrollere virksomheder. Ifølge statens regler skal alle omkostningerne ved eksportkontrollen betales af erhvervet. Det gælder for veterinærkontrollen og den tid, der medgår i den forbindelse. Det gælder også tiden til f.eks. støvlevask, der bidrager til at sikre dyresundheden".

Yderligere oplyser styrelsen:

"At vores dyrlæger tidsregistrerer og fakturerer korrekt er med til at sikre, at Fødevarestyrelsen får dækket samfundets udgifter til kontrollen og vejledning af et vigtig eksporterhverv. Får Fødevarestyrelsen ikke dækket de omkostninger, fordi vi ikke er omhyggelige nok med at tidsregistrere og fakturere, ville vi være nødt til at hæve taksten for at få dækket de registrerede omkostninger på ordningen. Derfor indskærpelsen til medarbejderne om at huske at være omhyggelige."

Fødevareminister Mogens Jensen har tidligere øget antallet af kontroller. Det betyder, at dyrlægerne skal bruge mere tid på de enkelte kontroller.

Anne Arhnung: Kasseret prøve fra dyrlæge har haft konsekvenser

Polemik om øgede kontrolgebyrer skal afgøres i retten

Regeringen vil have løsningsforslag til oversvømmelser fra kommuner

Relaterede

AgriWatch trial banner 21 dage.jpg

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FødevareWatch