AgriWatch

Leverandør til minkbranchen pønser på ny fabrik

R2 Agro i Hedensted oplever stor vækst og har planer om en ny fabrik.

Foto: R2 Agro

R2 Agro, der er leverandør til blandt andet minkbranchen,oplever stor vækst både i Danmark og udlandet, og derfor er tiden kommet til at åbne en ny fabrik tæt på den nuværende fabrik i Hedensted.

Det skriver Horsens Folkeblad.

"Hele konceptet vil stå klar 1. april, men vi afventer lige effekten af coronaudbruddet, før vi trykker på den røde knap og indleder byggeriet. Men så snart vi er tilbage til normale tider, går vi i gang," fortæller Lars Skou, adm. direktør i R2 Agro til Horsens Folkeblad.

Ifølge avisen er det især eksport til Mellemøsten, Fjernøsten og Sydeuropa, der driver væksten.

R2 Agro eksporterer allerede sine produkter til godt 40 lande rundt i hele verden.

I december talte AgriWatch med kommerciel direktør Peder Skou, og han var meget optimistisk omkring udsigten for både R2 Agro og de brancher, virksomheden handler med og særligt minkbranchen.

"Vi er helt overbevist om, at minkbranchen er kommet for at blive, og det vender igen. Vi har prøvet det før. Vi forventer en stigning i minkpriserne fra 2020, men det betyder ikke, at produktionen stiger, for der vil der gå et stykke tid. Alt andet lige vil det betyde, at vi får et bedre 2020 end 2019," sagde han dengang til AgriWatch.

Minkavler fortsætter kamp mod vindmøller

Leverandør til minkbranche satser på nye maskiner

Dansk eksport af fjerkræ er tæt på 2,5 milliarder kroner 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch