Landbrugsstyrelsen indstiller næsten alle kontroller

Landmænd kan i øjeblikket søge om 6 mia. kr. i støtteordninger, og ansøgningsrunderne fortsætter som hidtil.
Foto: Landbrugsstyrelsen
Foto: Landbrugsstyrelsen

Som følge af regeringens anbefaling om håndteringen af coronavirus udfører Landbrugsstyrelsen fra fredag og foreløbigt i to uger stort set ingen fysiske kontroller.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Dog vil der stadig være medarbejdere til at udstede plantesundhedscertifikater til eksport, behandle import- og eksportlicenser og foretage importkontrol af for eksempel frugt, grønt, planter og frø i lufthavnene og i havne, samt ved de virksomheder der har behov for forskudt importkontrol.

I øjeblikket er ansøgningsrunden til fem af Landbrugsstyrelsens største støtteordninger åben, og det vil de fortsat være. I alt kan cirka 40.000 landmænd søge om 6 mia. kr. i støtte. For at sikre en stabil IT-drift i de kommende to uger vil der hele tiden være IT-medarbejdere på arbejde.

"Vi har besluttet, at vi er nødt til at holde nogle linjer åbne, selvom det kommer til at køre på mindre blus end normalt. Lige nu kører vores store ansøgningsrunder, hvor mange tusinde landmænd søger om tilskud. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at landmænd og konsulenter fortsat kan søge – også hvis det bliver hjemmefra," lyder det fra direktør i Landbrugsstyrelsen Jette Petersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også