AgriWatch

Nordeuropas slagterier mangler slagteklare svin

De europæiske svinenoteringer stiger på grund af det færre antal slagteklare svin. De høje priser lægger samtidig en dæmper på efterspørgslen, lyder det fra Danish Crown.

Foto: Morten Stricker/Midtjyske Medier

Det europæiske marked for fersk svinekød er i ubalance.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse, der beretter om en mangel på slagteklare svin i hele Nordeuropa.

Specielt i Tyskland udnyttes slagteriernes kapacitet ikke. I 2019 blev der slagtet 1,8 mio. færre svin i Tyskland end i 2018, og i sidste uge uge var den samlede slagtning på under 900.000 grise, som normaltvis ligger på omkring en million.

"Det er ikke første gang, vi ser den her ubalance i Tyskland, hvor slagteriernes kapacitet er markant større end antallet af slagteklare grise. Konkret er vi selv gået ned i slagtning på vores tyske slagteri, fordi der simpelthen ikke grise nok til at fylde slagteriet," siger Lars Albertsen, global markedsdirektør i Danish Crown Pork.

Det har fået svinenoteringerne til at stige, og de høje priser hæmmer den europæiske efterspørgsel på svinekød. Samtidig sænker coronavirssuet farten på eksporten til Kina.

"Salgsmæssigt ser det okay ud. Vi har en pæn ordrebeholdning, men på den del af vores varer, vi omsætter på korte kontrakter, er det meget svært at komme igennem med de prisstigninger, som de markante stigninger i den tyske notering ellers kalder på," siger Lars Albertsen.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch