Bornholmsk landbrug: Vi skal konsolidere i stedet for at reinvestere

Direktøren i Bornholms Landbrug & Fødevarer fortæller om et historisk godt år for øens landbrug. Nu er tiden inde til konsolidering.
Foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix
Foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix

De varme vinde over dansk landbrug er også blæst over Østersøen til solskinsøen Bornholm.

Således kan direktøren for Bornholms Landbrug & Fødevarer, Thomas Bay Jensen, melde om et historisk godt år for øens landbrug.

Det siger han i et interview med Bornholms Tidende.

"Vi skal ikke reinvestere. Vi skal konsolidere. 2019 har været et godt år. Også for planteavlerne. Det har været en rigtig god høst, for nogle den bedste nogensinde. Så det har været et godt år for planteavlen og et særdeles godt år, når vi ser andet halvår af 2019 for griseproducenterne, noteringen steg jo voldsomt sidst i foråret og har en høj værdi i øjeblikket, og det ser vi også i 2020 og lidt videre, afhængig af forskellige ydre omstændigheder selvfølgelig," siger han til avisen.

Samtidig peger han på de mange ubekendte faktorer som afrikansk svinepest og handelskrigen mellem USA og Kina, der kan spille en rolle for dansk landbrug.

Senest har Seges været ude og opjustere sin prognose for svinekød i 2020, hvor kiloprisen kan ende over 15 kr., hvis videnscentrerets vurdering er rigtig.

JH Agro fokuserer på øget eksport og ny teknologi i kamp for overskud

Dat-Schaub-direktør: Vi kæmper en guerillakrig i Spanien og Tyskland

Svinepest i Kina trækker dansk fødevareeksport i rekord 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også