AgriWatch

Minister ændrer i kontrol af minivådområder

Landmænd skal ikke miste hele tilskuddet til minivådområder, hvis der er sket fejl, der ikke har betydning for effekten.

Foto: Mads Claus Rasmussen//Ritzau Scanpix

Fødevareminister Mogens Jensen (S) vil sikre en bedre kontrol af minivådområder.

Det oplyser han i en pressemeddelelse.

Det sker efter, at de første erfaringer med kontrol af minivådområder fra 2018-runden fik hård kritik fra blandt andet Landbrug & Fødevarer, fordi det angiveligt var svært for landmændene at rette op på små fejl i minivådområdet.

Usikkerhedsmargin for dybdemålingerne, mulighed for selv at indsende dokumentation for dimensioner og en gradueret sanktionering er blandt de nye tiltag, der skal sikre, at landmænd ikke mister hele tilskuddet ved fejl, der ikke har betydning for effekten.

"Vi skal sikre, at minivådområder har en miljøeffekt, men landmænd skal ikke være bange for ikke at få deres penge, når de leverer et vigtigt arbejde for at nå de mål, som vi har sat politisk. Derfor gør jeg kontrollen mere fleksibel – uden at det går ud over effekten," siger Mogens Jensen i meddelelsen.

Den nye kontrol gælder fra 2020, men principperne kommer også til at gælde for de minivådområder fra 2018 og 2019, der endnu ikke er kontrolleret.

"Der skal være fornuft i de regler, som vi stiller op. Et minivådområde kan godt opsamle en masse kvælstof, selvom man f.eks. ikke kan gå hele vejen rundt om det. Med de nye tiltag bliver det vigtigste, at området har en miljøeffekt. Vi er afhængige af, at landmændene vil anlægge minivådområder. Jeg håber, at de nye tiltag kan berolige landmænd og få dem til at ansøge, når vi åbner for en ny runde i foråret," siger Mogens Jensen.

Relaterede

AgriWatch trial banner 21 dage.jpg

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FødevareWatch