Professor nedtoner konsekvensen af regnefejl i landbrugets udledninger

Det bliver ikke nødvendigvis et stort problem for landbruget, at det er kommet frem, at der ikke er 108.000 hektar lavbundsjord i Danmark, men i virkeligheden 171.000 hektar, som Politiken skrev tidligere på måneden.
Landbrugets udledning af drivhusgas er "markant højere" end antaget
Det vurderer professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, hvor fejlen er opstået. Det skriver Altinget.
"Jeg tror ikke, det er så alvorligt igen. De her jorde skal jo alligevel ud af landbrugsproduktionen, og så er der så 60.000 hektar mere af dem," siger professoren blandt andet til mediet.
Han vurderer desuden, at regnefejlen kan få den konsekvens, at der kommer flere offentlige kroner i spil i udtagningen af lavbundsjorde.