AgriWatch

Lave renteudgifter er blevet ædt op af hårde tider for landmændene

De seneste ti år har det været svært for de danske landmænd at finde penge til gældsafvikling eller investeringer. De i alt 10 mia. kroner, som de har sparet i renteudgifter de seneste ti år, er blevet brugt som kompensation for manglende indtjening.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix, Logo: Jan Bjarke Mindeaard/Watch Medier

Havde det ikke været for den lave rente og et markant fald i landbrugets udgifter til lån i banker og realkreditinstitutter, så havde mange danske landmænd ikke været landmænd i dag. Landbrugets indtægter de seneste ti år har været meget svingende, men generelt har priserne været lave, og mange landmænd har ikke kunnet bruge de lavere renteudgifter til andet end at holde skindet på næsen.

Det viser et træk fra statistikbanken i Danmarks Statistik. Her kan man regne sig frem til, at en dansk landmand med en heltidsbedrift i gennemsnit har haft et resultat på 433.000 kr. om året i perioden 2010-2018. Generelt har der været sorte tal på bundlinjen efter årene omkring finanskrisen, 2008 og 2009, hvor den gennemsnitlige landmand havde et meget stort underskud på driften. Men både blandt de landmænd, der klarer sig bedst, og dem, som ligger i bunden, er der store udsving år for år.

De dårligste år efter finanskrisen har været 2010 og 2018, hvor en landmand i gennemsnit havde et beskedent resultat på henholdsvis 120.000 og 166.000 kr. Til sammenligning var der et gennemsnitligt overskud på 799.000 kr. i 2012, mens det i 2017 nåede helt op på 946.000 kr. Men set over hele perioden har der været for få gode år til, at landmændene har kunnet polstre sig ordentligt til år med lavere indtjening. Faktisk har der på en gennemsnitlig dansk heltidsbedrift været et underskud fra 2010 til 2018, hvis man ser på de samlede resultater efter, at ejeren af bedriften har betalt løn til sig selv. Derfor er de lavere renteudgifter – i alt 10 mia. kr. fra 2008 til 2018 – landet på et tørt sted.

"Helt overordnet er de lavere renteudgifter blevet brugt til at modstå nogle i øvrigt hårde år. De penge, som landmændene har sparet, har de manglet i indtjening, fordi prisforholdene har været dårlige," siger Jakob Vesterlund Olsen, der er forsker på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Renten er en livline

Han understreger, at der er store forskelle på de landmænd, der klarer sig bedst, og så dem, der ligger i den tunge ende. Og med undtagelse af 2018, hvor der var tørke i Danmark, har planteavlerne oplevet større stabilitet end svine- og mælkeproducenterne.

Hvis vi ser på det seneste årti, så har der ikke været tilstrækkelig indtjening til at nedbringe gælden væsentligt og dermed gøre landbruget mindre rentefølsomt.

Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges.

"Hverken for svine- eller mælkeproduktion har der været en længerevarende højkonjunktur indenfor de seneste ti år. Så hvis renten ikke havde været så lav, så havde mange landmænd haft nogle alvorlige problemer," siger Jakob Vesterlund Olsen.

Det seneste årti har været præget af mange kriser for landbruget. Det har været efterdønningerne af finanskrisen, der efterlod mange landmænd med en høj gæld og nogle aktiver i form af særligt jord og bygninger, som pludselig var meget mindre værd. Derudover har det været en periode med russisk boykot af europæiske – og dermed også danske – fødevarer, tørken i 2018 samt usikkerhed om brexit og internationale handelsaftaler.

"Det har været en periode med mange forskellige kriser for fødevareerhvervet, både politiske, konjunkturbetingede og vejrmæssige. Under kriserne har der været et ganske stort nettofinansieringsbehov, som kun vanskeligt har kunnet opvejes af de forholdsvis få gode år mellem kriserne," siger Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef i Landbrug & Fødevarers faglige udviklingshus Seges.

Klaus Kaiser.jpg
Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Landbrug & Fødevarers faglige udviklingshus Seges. Foto: Seges

"Så hvis vi ser på det seneste årti, så har der ikke været tilstrækkelig indtjening til at nedbringe gælden væsentligt og dermed gøre landbruget mindre rentefølsomt. Det betyder også, at hvis renten ikke var faldet, så havde kriserne slået endnu hårdere igennem, og flere landmænd kunne være kommet i problemer," siger han.

Benhård udskilning

Alligevel er det Klaus Kaisers vurdering, at dansk landbrug generelt er blevet mere robust i de år, der er gået siden finanskrisen. Det skyldes blandt andet, at bedrifterne generelt set er blevet mere effektive. Derudover har den almindelige strukturudvikling gjort, at ineffektive bedrifter er blevet overtaget af mere effektive bedrifter. Det har samtidig betydet, der igennem årene er kommet færre, men større landbrug i Danmark.

"Der sker løbende en benhård udskilning i et stærkt konkurrencepræget marked. Det er ofte en stor ulykke for de familier, der bliver ramt, og ikke så sjældent er det sort uheld, der rammer familien. Men vi kan også se, at det overvejende er de mindst effektive og mest gældsatte, der bliver overtaget – altså dem, som ikke har en holdbar økonomi. Og når de overtages af de mere effektive, så bliver den eksisterende gruppe gradvist bedre. Så vi har faktisk set, at velkørende, etablerede bedrifter overtager mange af de kriseramte, og det forbedrer robustheden og boniteten i hele landbruget," siger Seges' erhvervsøkonomiske chef.

Det seneste årtis lavere renteudgifter har delvist kompenseret for manglende indtjening. Den typiske landmand har dog ikke haft overskud til at betale af på sin gæld, og det har betydet, at landbrugets samlede gæld kun er faldet en anelse siden finanskrisen for ti år siden.

Dele af landbruget ridder helt aktuelt på en kraftig højkonjunktur. Svinepesten i Kina har medført meget høje svinepriser, og det har gjort, at mange svineproducenter er begyndt høvle af på deres gæld og konsolidere sig.

Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges.

Pengene er heller ikke gået til nye investeringer, viser tal Danmarks Statistik. De seneste ti år har der været negative nettoinvesteringer i dansk landbrug, hvilket betyder, at landmændene generelt har afskrevet mere på deres jord, bygninger, inventar m.m., end de har brugt penge på nye investeringer.

I år og næste år tyder det dog ifølge Klaus Kaiser på, at gælden kan blive nedbragt betydeligt.

"Dele af landbruget ridder helt aktuelt på en kraftig højkonjunktur. Svinepesten i Kina har medført meget høje svinepriser, og det har gjort, at mange svineproducenter er begyndt høvle af på deres gæld og konsolidere sig. Samtidig oplever mælkeproducenter og delvist også planteproducenterne fornuftige priser. Så i disse år ser det ganske positivt ud i forhold til at opnå større robusthed i landbruget," vurderer han.

Relaterede

AgriWatch trial banner 21 dage.jpg

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FødevareWatch