AgriWatch

Landbrugsinvestor vil udleje lokaler i nyt hovedkontor

Selskabet Farmcompany, der opkøber danske gårde til udenlandske investorer, vil lave kontorfællesskab for 4-8 virksomheder inden for landbrug og fødevarer i selskabets nye hovedkontor.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Investeringsselskabet Farmcompany, der ejer en række danske gårde, er i gang med at omdanne det tidligere ryttergods Ravnholtgaard i Gesten til et nyt hovedkontor.

Samtidig vil selskabet udleje lokaler i bygningen til andre virksomheder.

Det skriver Jydske Vestkysten.

"Vi satser på at kunne skabe kontorfællesskab og gode netværksmuligheder for en klynge af 4-8 virksomheder, primært inden for landbrug og fødevarer, men også gerne andre brancher, hvis der er et ønske om det," siger proejktleder Linda Hansen til mediet.

Farmcompany er stiftet af danskeren Jens Ohnemus i 2009 og er i dag næsten fuldt ejet af den engelske rigmand David John Hughes.

Finans har tidligere beskrevet, at den nye ejer, David John Hughes, har en baggrund som oliehandler. De seneste år har han dog primært gjort sig bemærket som først direktør i fodboldklubben Charlton og nu direktør og hovedaktionær i London Rugby League Limited.

Mere fra AgriWatch

Agri Nord sætter navn på ny topchef

Efter Kim Koch blev afskediget i april for ”økonomiske uregelmæssigheder” har Agri Nord fundet den nye person til rådgivningsselskabets toppost.

Læs også

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch