Kendt erhvervsmand: Verden løber ikke tør for mad

Teknologiske stormskridt vil betyde, at verden ikke kommer til at mangle fødevarer i fremtiden trods et hurtigt voksende befolkningstal.
Det mener erhvervsmanden Lars Tvede, der fremfører synspunktet i sin blog på Børsen.
"Hvis alle landbrugslande var lige så effektive, som f.eks. Danmark og USA er i dag, kunne vi reducere verdens landbrugsarealer med ca. 85 pct. Det ville frigøre gigantiske arealer til naturparker, ligesom vi ville få plads til lidt hygge- og økologisk landbrug hist og her, selvom dette optager langt mere plads pr. produceret enhed," skriver Lars Tvede, der er medejer af venturefonden Nordic Eye.
Han fremhæver forskellige nye teknologier, der kan gøre fødevareproduktionen mere effektiv som eksempelvis genteknolgogien Crispr, "cultured meat" og vertical farming.
Vertikale landbrug vinder frem: Global markedsværdi på 16 mia. dollars i 2025