AgriWatch

Stor mælkeproducent kalder lav rente "en gave for dansk landbrug"

Fornuftige mælkepriser fra Arla og en lav rente er med til at gøre tilværelsen som landmand lettere end tidligere, men 00'erne har sat sine spor, og den høje gældsætning giver stadig mange udfordringer. Det kræver noget helt andet at være i branchen nu, som er blevet mere business. Det fortæller en af landets største mælkeproducenter til AgriWatch.

Kurt Jensen har omkring 2100 malkekvæg og er en af landets største mælkeproducenter. Han har været i branchen i 36 år og mener, at der gennem årene og særligt efter finanskrisen er kommet en anden opmærksomhed på økonomi i landbrugserhvervet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forenkling og systematik er hovedingredienserne i opskriften på et velfungerende landbrug.

Det mener mælkeproducent Kurt Jensen, som fortæller om sine strategiske overvejelser, da AgriWatch møder ham på gården i Arden til en snak om, hvordan det er at være mejeriproducent og erhvervslandmand i dagens Danmark.

Han fremhæver som det første den lave rente og italesætter den som "en gave for dansk landbrug".

"Den er vi godt hjulpet af. Der er mulighed for at komme til at stå stærkere i fremtiden, hvis ens lån bliver lagt om til et fastforrentet lån med ½- 1 pct. i rente," siger Kurt Jensen.

Derudover mener den jyske mælkeproducent, at mange danske landbrug har fået et større fokus på at risikoafdække.

"Det gjorde man ikke i samme grad for 15 år siden. Der er kommet et helt andet syn på de økonomiske forhold efter finanskrisen og den opskruede gældsætning, der var i 00'erne. Den skulle vi aldrig have haft, men der er flere skyldige i, at det endte sådan. Sket er sket. Det nytter ikke at pege fingre ad nogen bagudrettet. Os, der er tilbage, har stort set lært at indrette sig i en ny virkelighed, hvor der skal være meget mere økonomi i det," siger Kurt Jensen.

Mælkeproducenten hæfter sig samtidig ved, at landbrugssektoren de seneste år efter hans vurdering er blevet mere åbne for at kigge mod andre erhverv og tage ved lære.

Han er dog lidt uforstående over for, at den udvikling ikke er sket tidligere, når landbruget gennem mange år har været økonomisk presset.

"Os landmænd burde for længst have taget ved lære af andre. Ham, der producerer og sælger millioner af chokoladefrøer, køber sukkeret og chokoladen, inden han prissætter sin vare. Ingen kan drive forretning, hvis omkostningerne er højere end indtjeningen. Det er rent logik," siger han og påpeger, at mælkeproducenter er i en lidt anden situation.

"Vi skal ikke ud og sælge produktet fra dag til dag, men samtidig betyder det også, at vi må sætte vores lid til, at dem der skal varetage vores interesser og prissætte mælken, gør det godt nok. Det gør de lige for tiden. Kan en mælkeproducent lave mælk til 2 kr. pr. liter, er der en gevinst," siger Kurt Jensen, som mener, at Arlas mælkepriser nok ikke bliver højere foreløbig med den usikkerhed, som brexit skaber.

Det er dog ikke noget, der giver ham panderynker. For ifølge Kurt Jensen er efterspørgslen voksende rundt om i verden.

"Mælkeproduktionen stiger med omkring 1,3 pct. i verden, mens forbruget øges med cirka 2,4 pct. Det kan jeg jo godt lide at høre som producent," siger han og smågriner lidt, hvorefter han vender tilbage til det egentlige spørgsmål om, hvordan det er at være mælkeproducent herhjemme.

Han beskriver, at landbruget er en branche, der skal tænke sig om og udnytte den gunstige situation, der er lige nu. En af hans hovedpointer er, at landmændene ikke skal tage nogle forhastede beslutninger og blive overmodige i deres investeringer. Selv er han af den holdning, at han ikke køber noget nyt, før pengene på kontoen.

"Når der kommer en bil med grønne bogstaver på siden, bliver jeg sur i maven"

Kurt Jensen, mælkeproducent

Og når nye investeringer som udvidelser skal til, bliver det enkelt og simpelt. Det er ikke på gården i Himmerland, at robotter og andet hightech-udstyr kommer til at være en del af den daglige drift.

"Jeg og min hustru har været gode til at lave en stor produktion med lave omkostninger. Det har vi tænkt os at fortsætte med. Hvor mange havde et skidt 2018, kom vi meget fornuftigt ud af det," siger Kurt Jensen med en jyskbeskedenhed, inde han fortæller videre.

"Det hjalp selvfølgelig, at Arla dækkede en stor del af tabet for os mælkeproducenter ved at betale mere. For mit vedkommende fik jeg 10 øre mere pr. liter mælk, hvilket kan mærkes med en produktion på omkring 20 mio. liter om året. Men en del af forklaringen bag et godt 2018 skal også findes i fordelen ved at have en langsigtede strategi og faste systematikker, som sikrer, at medarbejderne ved, hvad de skal gøre," siger han.

Ikke alt er fryd og gammen

Selvom landbruget er på vej frem efter flere års krise og oplever de højeste svinepriser siden 2001 og fornuftige mælkepriser, som Kurt Jensen kalder det, er alt ikke rosenrødt, mener han.

"I takt med at flere af de tilbageværende bedrifter vokser, bliver fremtidens landbrug nok ikke enkeltmandsejet længere. De store får i større grad kapital udefra. Det er desværre blevet en nødvendighed. For finanssektoren kan ikke lide landbruget endnu. Den har tabt for mange penge på os og er derfor kritiske. Bankerne er nemlig ikke kommet sig helt over granatchokket i finanskrisen. Det gør dem svære at danse med," siger han.

Kurt Jensen er ikke af den overbevisning, at større og færre landbrug nødvendigvis er den rette fremtidssikring, men han ved godt, at det går den vej. Landbruget er blevet ren business og drives i højere grad af investorer.

"Det bliver dyrere at lave mælk, når det ikke er landmanden selv, der ejer bedriften. Ham, der putter penge i det, vil også have en fortjeneste og et afkast. Derudover er jeg sikker på, at den landmand, som kigger til sine køer hver aften før sengetid, kan passe dem bedre, end ham der er ansat. Han vil ikke have samme tilknytning til gården. For det kan ikke undgås, at noget går tabt, når kulturen ændrer sig," siger landmanden, der tvivler på, om det i fremtiden overhovedet vil være attraktivt at bestyre en kvægbedrift.

kurt jensen (4).jpg
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

"At være mælkeproducent er et 24-timers job. Her er det ikke muligt at gå kl. 17.00 eller møde lidt senere, fordi ungerne skal køres i skole. Mange vil nok opfatte sådan et job som værende ret låst og derved fravælge landbrugserhvervet," siger Kurt Jensen og konstaterer, mens en slurk kaffe bliver indtaget, at det nu altid ikke er et "helt tosset liv" at være mælkeproducent.

Men skal den yngre generation overbevises om, at hans udsagn er korrekt, mener han, at der behov for nogle bedre produktionsvilkår. Kurt Jensen fremhæver kontrol som en af de største begrænsninger og forklarer, at den efter hans opfattelse er alt for nidkær.

"Når der kommer en bil med grønne bogstaver på siden, bliver jeg sur i maven," siger han med henvisning til, når Fødevarestyrelsen kommer på besøg.

"Jeg ved, at de ikke vil mig noget godt. Det er som om, at de kun leder efter håret i suppen – og finder de det ikke, så skulle man næsten tro, at de selv putter det derned," siger Kurt Jensen.

Veterinærchef svarer på kritik: Bagateller reagerer vi ikke på

Han efterspørger mere dialog og savner flere rådgivende tilgang fra myndighederne i stedet for at blive slået i hovedet. Sker det ikke, tror Kurt Jensen, at det bliver endnu sværere at få unge til at gå ind i faget.

Stoppede opkøb i tide

For en kort bemærkning vender Kurt Jensen tilbage til den lave rente. Han håber nemlig, at den vil kunne hjælpe nye landmænd ind i branchen, selv om bankerne er begyndt at stille større krav.

"Jordpriserne er fornuftige igen, og renten er lav. Det har nok aldrig været bedre at skulle købe jord. Det kan købes til 150.000 kr. pr. hektar. Det er godt, selv om der selvfølgelig er nogen, som piber over det, fordi de købte alt for dyrt jord i 00'erne. Selv stoppede jeg i tide," siger han.

Siden 2006 har Kurt Jensen ifølge ham selv ikke købt jord under finanskrisen, men han erkender, at han selv var ved at blive fanget, da det gik stærkt. Han stoppede, før han fik foretaget nogle dumheder, som han selv kalder dyre jordopkøb og renteswap. Mælkeproducenten indrømmer dog, at det var tæt på.

"Mit stop med at købe jord reddede mig," siger Kurt Jensen, der igen har mod på investere. Inden for de to seneste år har han igen købt jord to gange til det, han kalder fornuftige priser.

"Der skal være en forretningstankegang. Økonomi og rentabilitet kommer først. Køb aldrig dyrere, end hvad du regner med at kunne sælge for. Tænker man ikke sådan, er man død i denne branche."

En af landets største mælkeproducenter vil selv bestemme: En bestyrelse vil være en klods om benet

Relaterede

AgriWatch trial banner 21 dage.jpg

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FødevareWatch