Vaccine-usikkerhed kan ramme landmænds økonomi
Ved årets udgang nedlægges DTU Veterinærinstituttet, der indtil nu har stået for at godkende såkaldte ikke-registrerede vacciner og autovacciner i landbruget. Trods det er der endnu ikke fundet en afløser til opgaven, og det kan få store konsekvenser for både dyresundhed og økonomi.
Det skriver Ingeniøren.
"Hvis vi ikke længere kan få fat på de vacciner, så kan det komme til at betyde, at antibiotikaforbruget stiger, fordi man ikke kan få forebygget infektionssygdomme. Det kan også medføre, at flere dyr dør i besætninger, hvor de ikke kan beskyttes med vaccinerne," siger formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof.
"I sidste ende rammer det også producenternes økonomi," siger veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, Per Olsen.
Særligt anvendelsen af såkaldte autovacciner er et afgørende værktøj i arbejdet med at reducere antibiotikaforbruget hos både grise, fjerkræ og akvakultur.
Yverbetændelse er nøglen i innovationsvirksomheds næste væksthåb