AgriWatch

Professor: Ændret klima vil gavne dansk landbrug

Prognoser tyder på, at dansk landbrugsproduktion vil blive øget i takt med klimaforandringerne, lyder det fra forskere. Flere nye sorter vil kunne dyrkes, men ændrede vejrforhold vil også medføre en række udfordringer.

Foto: Morten Stricker/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Trods klimaforandringerne vil Danmark i fremtiden være et perfekt landbrugsland. Det mener Jørgen E. Olesen, der er professor på Aarhus Universitet og blandt andet har deltaget i FN's internationale klimapanel.

Han forklarer til Nordjyske, at Danmark ligger i et smørhul, som ikke vil blive truet af for meget varme, tørke eller lignende. Ifølge ham, vil danskerne undgår det mest ekstreme vejr.

Hans udsagn bakkes ifølge artiklen op af FN's fødevareprogram, der i en rapport fra sidste år om fremtidens fødevareforsyning konkluderede, at "de tempererede egne -især Canada og Rusland, men også Skandinavien -kan generelt forvente, at høstudbyttet øges med helt op til 20 pct., mens de dele af verden, hvor landbruget i forvejen er mest sårbart, vil opleve tilbagegang."

Selv om dansk landbrug spås en lys fremtid, venter også udfordringer påpeger forskere fra DTU. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvad der dyrkes på markerne. Lige nu er de ved at teste, hvilke af en lang række afgrøder, der vil gøre sig godt i et ændret klima herhjemme.

Hestebønner vil klare sig godt, mens byg vil have det vanskeligt, hvis forholdene ændrer sig. Det viser de foreløbige resultater, forklarer Carl-Otto Ottosen, der er en af forskerne.

To andre udfordringer bliver skadedyr, fordi de har bedre levevilkår i et varmere klima samt ustabilitet, da vejret vil have flere udsving, fortæller Jørgen E. Olesen. Han er dog optimistisk på dansk landbrugs vegne.

Regeringen vil bruge en ekstra milliard på grøn forskning

Dansk Industri: Landbruget skal reducere klimaaftryk med 30 pct i 2030

Forsker: Klimaskader i landbruget vil skabe mangel på mad

Relaterede

AgriWatch trial banner 21 dage.jpg

Seneste nyt

Seneste nyt fra FødevareWatch

Job

Se flere

Se flere