AgriWatch

Ti af verdens største 31 svineproducenter har adresse i Kina

Det globale genetikfirma er bekymret for forsyningen af svinekød på verdensplan kan opretholdes, fordi en tredjedel af de 31 største producenter har en risiko for at blive ramt af afrikansk svinepest.

Foto: Annelene Petersen/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

På verdensplan findes 31 svineproducenter, som har 100.000 søer eller flere. Ti af de gigantiske svineproducenter har adresse i Kina, hvilket kan give en udfordring, lyder det i en vurdering fra det globale genetikfirma, canadiske Genesus.

Det skriver Effektivt Landbrug.

Genetikfirmaet har udarbejdet en liste over de 31 største svineproducenter og påpeger på baggrund af den, at mens handelskrige og afrikansk svinepest giver usikkerhed på svinekødsmarkedet, har de dygtigste svineproducenter på kloden udvidet deres forretning og lavet store investeringer.

Prøv AgriWatch gratis i tre uger!

"Alles øjne retter sig i denne tid mod de store svinekødsproducenter for at se, hvordan de tackler stormene på markederne," lyder det fra Genesus.

Men de voldsomme udbrud af afrikansk svinepest giver bekymring for, om forsyningen af svinekød kan opretholdes, når mange af de store producenter er bosat i Kina.

Den seneste vurdering fra Rabobank lyder på, at landet allerede har mistet 40 pct. af sin svinebestand. Og inden året er omme, vil det tal være steget til 50 pct.

Det er ifølge Genesus de kinesiske svineproducenter, som har haft den mest markante stigning i antallet af søer det seneste år.

Den kinesiske storproducent Zhengbang øgede antallet med 180.000 søer sidste år, mens Muyuan bestand steg med 130.000 søer. New Hope Group havde en stigning på 60.000 søer. Antallet lød på henholdsvis 54.000 søer hos Tech-Bank og 50.000 hos Truein.

USA har dog stadig flest mega-producenter med 11 ud af de 31 med over 100.000 søer.

Østeuropæiske lande kæmper stadig mod svinepest

Grisekød og mejeriprodukter driver dansk fødevareeksport 

Dansk forsvar mod svinepest står stærkt – ingen ved, om det holder 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch