AgriWatch

Amerikansk kødproducent nedjusterer

Den amerikanske kødproducent Tyson Foods, som har foretaget flere store opkøb i det seneste år, nedjusterer forventningerne til 2019.

Tyson Foods, der er USA's største producent af kød, har tirsdag aften nedjusteret sine forventninger til hele 2019 på baggrund af udfordringer i fjerde kvartal.

Koncernen regner nu med en justeret indtjening per aktie i intervallet mellem 5,30 og 5,70 dollar mod tidligere mellem 5,75 og 6,10 dollar.

Den nye prognose er samtidig - selv i den høje ende - under forventningerne på Wall Street på 5,95 dollar per aktie ifølge Bloomberg News.

Aktien faldt med 5,8 pct. i tirsdagens eftermarked i USA.

Tyson Foods begrunder nedjusteringen med marginpres relateret til prisudviklingen i foder, øgede investeringer i fødevaresikkerhed, brand i et kvægslagteri og langsommere end ventede driftsforbedringer i kyllingeproduktionen.

Koncernens udsigter for det næste regnskabsår ses imidlertid "fortsat som positive", da udfordringerne for Tyson ikke ventes gentaget det næste regnskabsår.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch