Skare-slagteri syd for grænsen har stået stille i månedsvis
Produktionen hos konkursramte Skares afdeling i den tyske by Niebüll har stået stille siden juni 2022.
Det skyldes et besøg fra veterinærmyndighederne i Nordfriesland Amt, hvor der i slutningen af juni blev konstateret fejl i Skares bygninger samt problemer med rengøring og hygiejne blandt de ansatte.
Fødevarestyrelsen: Skare-sagen fortsætter hos os
Det skriver Flensborg Avis på baggrund af det tyske medie Nordfriesland Tageblatt.
Det tyske medie har forsøgt at få en kommentar fra Skare - både på hovedkontoret i Danmark og slagteriet i Niebüll, men det er ikke lykkes.
Ifølge Skares hjemmeside blev der ugentligt slagtet 400 kreaturer på adressen i det nordlige Tyskland.
Den 1. februar begærede ejerleder Kurt Skare sine selskaber konkurs. I alt er otte selskaber gået konkurs. Der er tale om Skare Holding, Skare Export, Skare Beef Products, Skare Import-Export, Skare Beef ApS, Skare Øst, Skare Meat Packers, og Århus Slagtehus.
Relaterede artikler:
Fødevarestyrelsen: Skare-sagen fortsætter hos os
For abonnenter