AgriWatch

Forud for Novozymes' kvartalregnskab: Tidlig opjustering retter fokus på inflation

Novozymes har allerede opjusteret forventningerne til den organiske vækst til 8-9 pct. fra 6-8 pct. Sydbank regner med, at Novozymes fastholder de forholdsvis nye forventninger.

Foto: Novozymes/PR

Spændingen er mere eller mindre taget ud af Novozymes regnskab for tredje kvartal, da selskabet allerede i starten af oktober lettede på låget for en opjustering garneret med både den organiske vækst samt salgstallene.

Derfor ser markedet frem og vil i stedet fokusere på, hvad den høje inflation betyder for priserne på råvarer og energi samt effekterne af forskydning af ordre.

Novozymes opjusterer vækstprognose efter stærkt tredje kvartal

Det vurderer Sydbanks Per Fogh, aktieanalytiker, forud for regnskabet for kvartalet, og derfor vil fokus være på detaljerne i regnskabet.

I Vaskemiddeldivisionen falder den organiske vækst med 1 pct. i tredje kvartal og omsætningen på 1300 mio. kr.

”Vi forventer, at væksten er påvirket af tilbagegang i volumensalget, som næsten modsvares af prisjusteringseffekter. Novozymes-kunden Proctor & Gamble melder om høj encifret organisk vækst i vaskemidler, som dog er drevet af prisjusteringseffekter, da volumensalget går tilbage,” påpeger Per Fogh.

I Føde- og drikkevarer samt sundhed lander den organisk vækst på 2 pct. og omsætningen på 980 mio. kr., viser tallene fra den 7. oktober.

Her venter Sydbank, at stigende priser på råvarer og råvaremangel vil lægge en dæmper på væksten i kvartalet i føde- og drikkevarer, mens sundhed vil være understøttet af tidligere års opkøb.

Bioenergi

Divisionen Bioenergy fik i tredje kvartal en organisk vækst på 32 pct. og en omsætningen på 1017 mio. kr.

”Vi forventer, at væksten primært er drevet af det nordamerikanske marked, hvor flere biler på vejene har bidraget til øget efterspørgsel. Derudover estimerer vi solid vækst på det latinamerikanske marked, som følge af øget ethanolproduktion baseret på majs,” siger Per Fogh.

Novozymes opjusterede den 7. oktober forventningerne til den organiske vækst til 8-9 pct. fra 6-8 pct. Sydbank regner med, at Novozymes fastholder de forholdsvis nye forventninger.

Mere fra AgriWatch

L&F i svar til DLG: Det, I beder om, findes ikke

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer kan ikke umiddelbart imødekomme DLG’s ønske om et ændret medlemskab. Det, som grovvarekoncernen har ønsket, er ikke på hylderne, lyder det. Dermed skal der træffes et valg inden nytår.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch