AgriWatch

Stramme rejseregler bremser biogasproducents amerikanske indtog

Danmarks største producent af biogas står klar til at investere et milliardbeløb i opførelsen af amerikanske biogasanlæg, men det bliver udfordret af tunge rejserestriktioner over Atlanten.

Foto: Louise Herrche Serup

Nature Energy, der er Danmarks største producent af biogas, har lagt en milliardplan, hvor der skal opføres tre biogasanlæg, skabes 100 permanente job og investeres op til 1,2 mia. kr. i USA.

Meget af planlægningen og arbejdet har dog måtte gøres over Teams og telefon, da de skrappe rejserestriktioner grundet coronakrisen har forhindret projektudvikler hos Nature Energy Jesper Ascanius Kjersgaard i at tage turen over Atlanten. Det skriver Børsen.

"Vi har ikke ladet os bremse, og vi er kommet langt med Teams og telefon. Men der er jo nogle skridt, som f.eks. køb af en grund, der kræver et personligt møde. Så det er da frustrerende, når man så ikke kan rejse og komme helt i mål," siger Jesper Ascanius Kjersgaard til mediet.

Selvom verden langsomt normaliseres igen med flere vaccinerede, så er EU-borgere stadig underlagt strenge restriktioner, når det kommer til erhvervsrejser til enten USA eller Kina.

Tendensen vækker også stor skuffelse hos Dansk Industri, der har fået flere henvendelser fra virksomheder, der har haft lignende udfordringer som Nature Energy.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch