AgriWatch

Danfoss møder nye krav for rekordindkøb

De kinesiske konkurrencemyndigheder har godkendt Danfoss' rekordkøb af Eatons hydraulikforretning, men inden da skal det danske selskab sælge et kinesisk produktionsanlæg.

Foto: Casper Dalhoff/ERH

Når et krav mødes, kommer et nyt op for tiden i Danfoss' arbejde i at opkøbe Eatons hydraulikforretning til den rekordstore sum på 22 mia. kr.

De kinesiske konkurrencemyndigheder har netop godkendt akkvisitionen med det forbehold, at Danfoss sælger et kinesisk produktionsanlæg med 150 medarbejdere. Det skriver Børsen.

Nyheden om Danfoss' rekordindkøb blev meldt ud tilbage i januar 2020, og siden da har selskabet frasolgt sig tre fabrikker i henholdsvis USA, Polen og Tyskland til italienske Interpump Group.

Hvornår købsprocessen er overstået er svært at sige endnu, siger selskabets adm. direktør Kim Fausing.

"Vi kan ikke sige mere end, hvad børsnoterede Eaton Corporations har meldt ud: at handlen forventes afsluttet i andet kvartal. Vi har passeret vigtige milepæle med EU’s forhåndsgodkendelse og den positive melding fra State Administration for Market Regulation in China, men vi mangler fortsat en godkendelse i USA. Jeg har dog respekt for, at myndighederne er grundige," siger Kim Fausing til mediet.

Med overtagelsen af Eatons hydraulikforretning vil Danfoss' omsætning stige med en tredjedel til omkring 60 mia. kr., og selskabet vil samlet set have 37.000 ansatte.

Mere fra AgriWatch

Politisk flertal afsætter 850 millioner til Power-to-X

Industrien bifalder bred politisk aftale om at afsætte en lille milliard til den danske deltagelse i EU's grønne brintprojekt. Den endelige udvælgelse af projekter ventes inden for uger, hvor et projekt om grøn ammoniak er med i opløbet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch