AgriWatch

Russisk slagterikoncern køber finsk pølseproducent

Den russiske slagterikoncernen Cherkizovo har købt et pølsebrand og tilhørende fabrikker af finske Atria

Foto: Sina Schuldt/AP/Ritzau Scanpix

Det finske fødevare- og forarbejdningsfirma Atria, der blandt andet er kendt for 3-stjernet og Aalbæk i Danmark, har færdiggjort en handel med den russiske svinekoncern Cherkizovo.

Cherkizovo overtager Atrias russiske forarbejdningsvirksomhed Pit Product for omkring 30 mio. euro (223 mio. kr.)

Det skriver markedsanalytiker i Landbrug & Fødevarer Karsten Flemin, og virksomheden har desuden annonceret købet i en pressemeddelelse.

Pit Product har to forarbejdningsanlæg i Leningrad regionen med en årlig kapacitet på 39.000 tons pølser og andre pølsemagerivarer.

Ifølge Cherkizovo sad Pit Product på 5 pct. af pølsemarkedet i Sankt Petersborg, mens slagterikoncernen selv sad på 7 pct.

Cherkizovo er ifølge sig selv den største fjerkræproducent og kødproducent i Rusland, men den fjerdestørste producent af svinekød.

Cherkizovo ejer fjerkræ- og svinebedrifter og råder over to slagterier, fem kødforarbejningsanlæg, ni fjerkræforarbejdningsanlæg, et kalkunanlæg i et joint venture, ni fodermøller og 300.000 hektar landbrugsjord.

Selskabet omsatte for 128,8 mia. rubler (10,6 mia. kr.) i 2020 og fik et justeret driftsresultat Ebitda på 26,6 mia. rubler (2,2 mia. kr.)

Koncernen solgte i samme år 695.000 ton kyllingekød, 182.000 ton svinekød og 663.000 ton korn.

Russiske svineproducenter får adgang til Vietnam 

Fra svineprojekter i Kina, Rusland og Korea til egen produktion i Skive 

Ruslands største svineproducent færdiggør milliardslagteri i 2021 

Mere fra AgriWatch

Politisk flertal afsætter 850 millioner til Power-to-X

Industrien bifalder bred politisk aftale om at afsætte en lille milliard til den danske deltagelse i EU's grønne brintprojekt. Den endelige udvælgelse af projekter ventes inden for uger, hvor et projekt om grøn ammoniak er med i opløbet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch