
130 mio. kr. i statsstøtte.
Det er forhåbningen hos de engelske kødvirksomheder, at den engelske stat vil sende penge i deres retning, efter at Kina har lukket ned for importen af kød fra engelske fabrikker på grund af udbrud af coronavirus.
Det skriver Financial Times.
Sektoren mener, at omkring en mio. svinekroppe, der skulle have ramt de kinesiske markeder, er fanget efter nedlukningen. Det vurderes, at sektoren har en eksport på omkring 1,6 mia. pund eller 14 mia. kr. inden for svin, hvor Kina er det helt store marked.
Særligt i efteråret var flere engelske kødfabrikker ramt af udbrud af coronavirus hos medarbejdere. Det førte til, at regeringen anbefalede kødfabrikker at lukke ned for eksporten efter en aftale med kinesiske myndigheder.
Ifølge sammenslutningen af engelske kødvirksomheder er det et mindre antal selskaber, der er afskåret fra at sende kød til Kina. Men det øger blot behovet for støtte, mener organisationen British Meat Processors Association, der sideløbende arbejder på at få genstartet eksporten til den folkerige nation.
Separat har engelske landmænd bedt om statsstøtte på 32 mio. kr. for problemer med afsætning af svinekød som følge af brexit.
Rusland overhaler sydamerikansk kæmpe i svineproduktion
Tican-ejer taber højde i udfordrende år
Danish Crown holder fast i svinepriser: "Vi jagter fortsat prisstigninger"