Privat grovvareselskab henter svinefoder i England

Mollerup Mølle indgår samarbejde med engelsk selskab om levering af smågriseblandinger fra Storbritannien.
Foto: PR-foto Mollerup Mølle
Foto: PR-foto Mollerup Mølle

En dansk-engelsk alliance har set dagens lys i det nordvestlige Jylland.

Her har Mollerup Mølle indgået aftale med foderproducenten A-One fra Storbritannien.

Produkterne er primært fravænningsfoder til smågrise, som danskerne vil importere.

Det skriver selskabet i en pressmeddelelse.

"Vi ser muligheden for synergi mellem den voksende Mollerup Mølle-virksomhed og det stigende behov for foder til smågrise, da flere smågrise nu opfedes herhjemme fremfor at gå til eksport," siger Aage Staun, leder af den danske afdeling af det internationale firma A-One.

Mollerup Mølle har over de seneste år investeret i egen produktion for at sikre selskabet, der i dag er ejet af tredje generation. Særligt foderfabrikkerne er moderniseret. i 2019 producerede selskabet 280.000 ton, mens de nye udbygninger af fabrikkerne vil øge kapaciteten til ca. 300.000 ton i 2020.

Også på den økonomiske side har der været fremgang at spore. I seneste regnskab fra 2018/19 kom selskabet ud med et overskud på 6,9 mio. kr., hvilket var en fremgang på over 5 mio. kr. i forhold til det forgangne år.

I det seneste regnskab omsatte Mollerup Mølle for 1,1 mia. kr.

Seniorrådgiver tvivler på flere grovvareopkøb i Danmark

Firkløver af privatejede grovvareselskaber i intens konkurrence om markedsandele

Privatejet grovvareselskab vil kapre markedsandele efter status quo i 2019 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også