Investorer vil sagsøge tysk kemikoncern efter kursdyk

Bayer har tabt pusten på aktiemarkedet. Det tilskrives til dels tabte retssager i USA efter opkøb af Mosanto.
Det har fået en gruppe aktionærer op i det røde felt, skriver Topagrar.
Ifølge tyske medier vil aktionærer lægge sag an mod Bayer. Sagen skulle angiveligt versere ved den regionale domstol i Köln, der behandler sager i erhvervslivet, hvor advokatfirmaerne Tilp og Hausfeld sagsøger Bayer på vegne af forskellige investorer. Det drejer sig om 37 mio euro i erstatning.
Bayer mener at have handlet efter forskrifterne og i overensstemmelse med loven. Sagen skulle have været undersøgt af eksterne jurister.
I november løftede Bayer hensættelser til krav i forbindelse med Roundup-krav til 2 mia. euro fra tidligere 1,25 mia. euro.
Den tyske kemikoncern Bayer kom ud af tredje kvartal med et skuffende driftsresultat. Det ordinære driftsoverskud, Ebitda, landede på 1,8 mia. euro mod ventet 2,06 mia. euro, ifølge estimater fra Bloomberg.
Det fremgår også af regnskabet, at hensættelser til Roundup-krav løftes til 2 mia. euro fra tidligere 1,25 mia. euro.
Omsætningen blev på 8,51 mia. euro mod ventet 9,24 mia. euro.
Tysk kemiproducent taber milliarder i tredje kvartal
Bayer varsler nedskæringer i milliardklassen efter hård periode