
Siden september er der fundet 240 tilfælde af svinepest blandt vildsvin i Tyskland, og Kina har i den forbindelse stoppet importen af svinekød fra landet.
Landene har dog fortsat gang i en dialog, der kan løsne op. Det skriver Reuters.
Tyskland presser Kina for en regionaliseringsaftale, der kan indebære importstop af svinekød fra regioner, der er ramt af sygdommen.
Senest har Tyskland i et omfattende dokument besvaret en række af kinesernes spørgsmål omkring sygdommens udbrud i landet for at berolige myndighederne.
Det er ikke kun Kina, som har lukket ned for tysk svinekød. Flere asiatiske lande droppede det tyske kød, da afrikansk svinepest fandt vej ind i landet.
I Danmark er det coronavirus, der førte til, at slagterier lukkede for eksporten til Kina efter dialog mellem danske og kinesiske myndigheder. Det er blandt andet sket i Ringsted, Søby og Horsens for Danish Crown, mens Tican har været ramt af eksportstop på slagteriet i Brørup.
Senest har Danish Crown kunnet lukke op for Kina-eksporten fra sit største slagteri i Horsens. Her var eksporten lukket i halvanden måned.
700 fjerkræ skal aflives efter udbrud af fugleinfluenza