Chr. Hansen-rival skuffer forventninger i tredje kvartal

Hollandske DSM, der er en enzym- og ingredienskoncern og blandt andet konkurrerer med danske Chr. Hansen og til dels også Novozymes, er kommet dårligere ud af tredje kvartal end ventet af analytikerne.
DSM's salg i tredje kvartal landede på 1,96 mia. euro mod en forventning blandt analytikerne på 2,22 mia. euro, ifølge estimater fra Bloomberg.
Det justerede driftsresultat, Ebitda, landede på 383 mio. euro mod en forventning på 400,3 mio. euro.
Tidligere på året suspenderede DSM sine forventninger til 2020 på grund af coronapandemien, som især har skabt usikkerhed om selskabets Materials-forretning.
For Nutrition-forretningen fastholder DSM forventningen om at kunne levere en vækst i det justerede driftsresultat på mindst en encifret procentsats.
Hollandsk Chr. Hansen-rival forudser vækst i driftsoverskuddet i 2020
Relaterede artikler:
Chr. Hansen-rival er kommet pænt fra start
For abonnenter