AgriWatch

Amerikansk kemikoncerns salg og indtjening faldt mindre end ventet

Tredje kvartal var positiv for salget og indtjeningen hos amerikanske Dupont, der producerer kemiske produkter.

Foto: Denis Balibouse/REUTERS / X90072

Den amerikanske kemikoncern, Dupont, kom bedre end frygtet igennem tredje kvartal, hvor både salg og indtjening er faldet mindre end ventet.

Salget er dykket med 5,6 pct. i tredje kvartal til 5,10 mia. dollar, hvilket er over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 5 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie er faldet til 88 cent fra 96 cent, hvilket også er over analytikernes forventning på 75 cent.

I Nutrition & Biosciences, der indeholder Danisco, faldt salget med 3,8 pct. til 1,47 mia. dollar sammenlignet med analytikerprognosen på 1,52 mia. dollar.

Den planlagte fusion af Nutrition & Bioscience med IFF har modtaget aktionærernes godkendelse, og handlen ventes at være afsluttet i første kvartal 2021.

For helåret ventes den justerede indtjening per aktie at nå 3,17-3,21 dollar, hvor analytikerne ventede 3,03 dollar.

Dupont overtog Danisco i 2011, men i mellemtiden har Dupont fusioneret med Dow Chemicals, hvor selskabet hed Dowdupont, som igen blev splittet i tre, så der igen var et selskab ved navn Dupoint.

Dupont lander højere end ventet indtjening i andet kvartal

Ingrediensvirksomhed øger omsætning

Corteva øgede omsætningen i Danmark med næsten 50 procent 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch