AgriWatch

Japansk maskinproducent indgår samarbejde med stort teknologifirma

Den japanske landbrugsmaskinproducent Kubota har indledt et samarbejde med amerikanske Nvidia. Sammen skal virksomhederne udvikle teknologien for selvkørende traktorer.

Foto: PR Kubota

For at sætte hastighed på udviklingen af selvkørende traktorer har den japanske maskinproducent Kubota indledt et samarbejde med teknologifirmaet Nvidia.

Det skriver Farm Equipment.

Traktorer vil blive udstyret med chipproducenten Nvidias udstyr, hvilket giver mulighed for at udnytte kunstig intelligens forbundet til kameraer, der skal kunne processere indsamlede data fra landbrugsmaskinerne.

Kubota lancerede sin linje af selvkørende traktorer Agrirobo i 2017. Enhederne bruger radarer til at orientere sig om landbrugets omgivelser, men de er afhængige af, at mennesker holder øje med dem, da de ikke benytter kunstig intelligens.

Ifølge Farm Equipment skal samarbejdet mellem Nvidia og Kubota gøre, at maskinproducenten udvikler traktorer, der er fuldautomatiske.

Kubota omsatte i 2019 for 1920 mia. japanske yen (114,6 mia. kr.) Koncernen har omkring 41.000 ansatte. Nvidia omsatte i 2019 for 11,7 mia. dollar (74 mia. kr.) og har omkring 13.000 ansatte.

Markedet for robotter i landbruget forventes at storme frem 

Ung markrobot-virksomhed halverer underskud 

Rapport: Robotter og eldrevne traktorer bliver stort milliardmarked 

Mere fra AgriWatch

Dansk foodtech sidder fast i affyringsrampen - der er brug for flere stjerneskud

MAD FOR MILLIARDER: Mangel på visioner, penge eller ideer? Det halter med at skabe fødevare- og landbrugsaktører med globalt potentiale herhjemme, når man måler det op mod et iværksætterland som Israel. Food & Bio Cluster ser klare mangler i investormiljøet, mens Vækstfonden efterlyser flere gode ideer - så kommer pengene også.

Ny omgang i retten ærgrer Arla-formand

Det er med ”stor ærgrelse”, at Arlas formand kan konstatere, at fem repræsentantskabsmedlemmer vil tage retssagen om krav om indsigt til landsretten, efter byretten har afsagt dom til mejerikoncernens favør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch