AgriWatch

Dansk producent af vaskerobotter har udset sig Kina som næste mål

Washpower har fået appetit på det asiatiske marked. Her kan Kina meget vel være virksomhedens næste mål.

Foto: Simon Fals/Politiken/Ritzau Scanpix

I løbet af fire år har virksomheden Washpower, der producer og sælger vaskerobotter til svine- og fjerkræstalde, øget salget til 300 enheder om året.

Det er lidt af en konstant til selskabets første år, hvor der røg 38 robotter over disken. Nu har direktør Glenn Pedersen udset sig nyt marked, som direktøren i gang med at udvikle en ny vaskerobot til.

Det skriver Effektivt Landbrug.

"Kina har et enormt stort fokus på biosikkerhed, efter de blev ramt af afrikansk svinepest. De tænker meget over, at de for eksempel har fem mand til at vaske en stald og dermed potentielt fem mand, som kan tilføre smitte. Hvis de i stedet havde vaskerobotter, kunne de måske nøjes med en mand og dermed nedbringe risikoen for smitte," siger Glenn Pedersen til mediet.

Fra første regnskabsår i 2016/2017 har Washpower øget bruttofortjenesten fra 1,1 mio. kr. til 6,0 mio. kr. i 2018/2019. Resultatet efter skat er gået fra 0,7 mio. kr. til 1,8 mio. kr. i perioden.

I det seneste regnskab skriver Washpower, at årets resultat er tilfredsstillende, selvom der er afsat store ressourcer i investeringer i salg og markedsføring specielt de udenlandske markeder.

Radiomekaniker har vokset staldvirksomhed seks år i træk: Spår yderligere potentiale

Milliardinvestering: Kinesisk firma vil bygge Asiens største svineslagteri

Leverandør af staldinventar udskyder ambitiøst vækstmål grundet corona 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch