Danish Crown tager ikke temperatur på sine chauffører

Når chauffører møder op hos Danish Crown, så får de ikke taget sin temperatur ligesom resten af personalet.
Foto: Mads Claus Rasmussen//
Foto: Mads Claus Rasmussen//

Chaufførerne går fri fra at få taget temperatur hos slagterikoncernen Danish Crown.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Slagteriet nord for Horsens tager ellers dagligt temperaturen på deres 1330 ansatte for at undgå coronaudbrud.

Men chaufførerne er ikke en reel risiko, siger Danish Crowns pressechef til Horsens Folkeblad.

”Chauffører, der henter trailere med varer hos os, er i meget begrænset kontakt med andre. Allerede under nedlukningen af Danmark indførte vi et system, som minimerer den fysiske kontakt, så den er langt under, hvad man vil betragte som fysisk kontakt,” siger pressechef Jens Hansen til avisen.

Historien kommer efter, at Danish Crowns slagteri i Ringsted har kunne fortælle, at 79 ud af 900 medarbejdere var testet positive med coronavirus.

For at bryde smittekæderne har koncernen indført temperaturmålinger for alle ansatte på Danish Crowns slagterier og fabrikker i Danmark.

Det betyder, at hvis en medarbejder har over 37,5 i feber, så sendes personen hjem.

Dog er chauffører undtaget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også