AgriWatch

Stort dansk proteinselskab: "Det er klart, at et frasalg vil ske på sigt"

Virksomheden Hamlet Protein fra Horsens har kapitalfondene Goldman Sachs og Altor som ejere. Derfor skal selskabet på sigt sælges, fortæller adm. direktør Erik Visser. Timingen er dog endnu ikke den rette, påpeger han.

Foto: PR-foto Hamlet Protein

En større omstrukturering og effektivisering er i gang i virksomheden Hamlet Protein.

Den er igangsat af selskabets forholdsvist nye direktør, der har siddet på posten i omkring et år. Fordi virksomheden undergår flere ændringer som et led i den nye struktur, er selskabet endnu ikke klar til et salg.

Det vil dog komme på tale i fremtiden, påpeger direktøren, da ejerne i proteinselskabet er indstillet på at sælge.

Der er interesse fra mange firmaer, men vi holder døren lukket for nuværende

Erik Visser, adm. direktør, Hamlet Protein

"Goldman Sachs og Altor har været ejere siden 2015, og det er klart, at kapitalfonde har en grundlæggende idé om, at en virksomhed som Hamlet en dag skal sælges. Vi har ikke en bestemt tidshorisont sat på plads. Det bliver ikke i år eller næste år, og vi leder ikke aktivt efter købere," siger Erik Visser og tilføjer:

"Der er interesse fra mange firmaer, men vi holder døren lukket for nuværende, da vi skal bruge tiden på at forbedre virksomheden. Forretningen er ikke der lige nu, hvor timingen for et salg er rigtig, men det er klart, at et frasalg vil ske på sigt."

Vil se bedre resultater

Det danske proteinselskab fra Horsens fik i 2019 et driftsresultat på -29,1 mio. kr. og et underskud på 35,6 mio. kr. Det er det dårligste resultat på bundlinjen i virksomheden historie.

Virksomhedens direktør har dog allerede set gode resultater, siden ændringer i løbet af året har gjort firmaet mere omkostningseffektivt.

Erik Visser fortæller, at selskabet er foran sit budget i 2020.

"Vi kommer til at se et stærkt resultat i 2020, hvor vi vil levere overskud. Firmaets omkostningsstruktur er blevet langt sundere og indikatorer viser, at vi stiger både på salget, pengestrømmene og driftsresultatet. Selvfølgelig giver corona nogle usikkerheder, men vi er positive i forhold til resten af året efter et godt første halvår."

Vi kommer til at se et stærkt resultat i 2020, hvor vi vil levere overskud

Erik Visser, adm. direktør, Hamlet Protein

Trods en negativ bundlinje havde selskabet øget sin omsætning i 2019 og leverede et salg på 615,9 mio. kr. Firmaets egenkapital er 156,6 mio. kr.

Den dominerende indtægtskilde er svinesektoren med 80 pct. af omsætningen, mens fjerkræsektoren også er betydningsfuld for selskabet.

Relaterede

AgriWatch trial banner 21 dage.jpg

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FødevareWatch