Hurtigt salg af Hjallerup Maskinforretning mislykkedes

Medarbejderne hos konkursramte Hjallerup Maskinforretning bliver opsagt, da det endnu ikke er lykkedes for kuratorerne at finde en køber af forretningen.
Foto: Hjallerup Maskinforretning
Foto: Hjallerup Maskinforretning

Kuratorerne har meldt om stor interesse for konkursramte Hjallerup Maskinforretning, men trods det er det ikke lykkedes for advokaterne at finde en køber. Derfor bliver alle medarbejderne nu opsagt eller fritstillet.

Kurator i maskinforretnings konkursbo: "Købere står i kø helt ud til landevejen"

Det skriver Maskinbladet.

"De bud vi har fået har ikke været specielt appetitlige for boet i sin helhed for en bredere løsning. Så nu arbejder vi på nogle mere målrettede løsninger, så det betyder, at vi har brug for noget mere tid til at finde en løsning. Der har ikke været nogen som har kunnet vise en bred model, der indebar, at man overtog medarbejderne. Det har i sidste ende været et spørgsmål om økonomi," forklarer Mikkel Løgsted, der er daglig leder af Kammeradvokatens afdeling for finansiering og insolvens i Aarhus.

Han fortæller, at der nu bliver kigget på at sælge forretningen i forskellige dele. En proces, han vurderer, kan tage op til et halvt år.

Hjallerup Maskinforretning gik konkurs i slutningen af marts, efter at Massey Ferguson-producenten Agco opsagde forhandleren med omgående virkning.

Det kan kun lade sig gøre, fordi Agco mener, at Hjallerup Maskinforretning brød sin kontrakt.

"Agco har påstået, at der er foregået kontraktbrud. Om der er substans i det eller ej, har jeg ikke lave en vurdering af endnu. Jeg ved, at den tidligere ledelse mener, at det var uberettiget, og når jeg ser det modsætningforhold skal jeg jo som kurator undersøge, om der er et krav, vi kan gøre gældende," sagde kurator Morten Jensen, advokat hos Børge Nielsen, til AgriWatch i kølvandet på konkursen.

Kurator: Agco påstår kontraktbrud hos Hjallerup Maskinforretning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også