Medie: Aarhus Kommune betalte overpris for lejeaftale med maskinforretning

Et manglende udbud i sagen, hvor S.D. Kjærsgaard er tiltalt for bestikkelse, har kostet Aarhus Kommune op til 930.000 kroner ifølge Aarhus Stiftstidende.
Foto: PR-foto S.D. Kjærsgaard
Foto: PR-foto S.D. Kjærsgaard

Det blev væsenligt dyrere for Aarhus Kommune, at der ikke var et reelt udbud i sagen, hvor kommunen lejede traktorer af S.D. Kjærsgaard.

Ifølge Aarhus Stiftstidende kostede det kommunen mellem 750.000 kr. og 930.000 kr. ekstra at leje traktorer gennem S.D. Kjærsgaard, end hvis lejeaftalen var kommet i et EU-udbud, som det lovmæssigt burde.

Aftalen, der angiveligt blev indgået i 2010, lød på leje af omkring 30 traktorer, hvor der officielt var tale om et underhåndsbud ifølge mediet. Fire firmaer blev bedt af Natur og Vejservice med den daværende skandaleramte chef, Claus Pedersen, at komme med en pris på traktorlejen. To kunne ikke nå det grundet kort tidsfrist, og da tredje firma kom med sit bud, fik det at vide, at der allerede var indgået lejeaftale med S.D. Kjærsgaard.

AgriWatch arbejder på at få en kommentar fra adm. direktør i S.D. Kjærsgaard, Palle Kjærsgaard.

Sagen kort

Af et anklageskrift, som Aarhus Stiftstidende har fået aktindsigt i, fremgår det, at S.D. Kjærsgaard og Palle Kjærsgaard er tiltalt for bestikkelse for at have givet gaver til tidligere topchef i Miljø og Teknik i Aarhus Kommune Claus Pedersen samt et sponsorat på 217.500 kr. over en periode på seks år til badmintonklubben Triton Aalborg.

Claus pedersen er i retten tiltalt for at have modtaget bestikkelse i form af sponsorater og gaver i form af blandt andet koncert- og festivalarrangementer.

Anklagemyndigheden sætter spørgsmålstegn ved det vundne udbud i Aarhus Kommune i 2010 og sponsoratet af badmintonklub Triton Aalborg.

Om sagen har adm. direktør for S.D. Kjærsgaard, Palle Kjærsgaard i et skriftligt svar tidligere fortalt AgriWatch:

"Det er vist almindeligt kendt, at erhvervslivet gennem sponsorater løbende støtter sportsklubber og kulturliv. Det har vi også gjort – ganske vist i en lille målestok. Her var der tale om en lokal badmintonklub, som vi støttede med ca. 35.000 kr. om året, så de kunne holde klubben kørende. På samme måde har vi støttet Nibe Festivalen og andre små og større begivenheder. Jeg tror ikke, der findes en lokal sportsklub i landet, der ikke får økonomisk hjælp fra erhvervslivet i området."

"Hverken jeg eller virksomheden har noget forhold til Claus Pedersen – udover som samarbejdspartner. Derfor stod han naturligt på listen over de mennesker, der blev inviteret, når vi lavede netværksarrangementer."

Tiltalt maskinforhandler: "Vi tænkte simpelthen ikke over, at der var forskel, og det burde vi have vidst" 

Dansk maskinimportør udvider forhandling af tjekkisk brand med to nye virksomheder 

Stor maskinforhandler nedbringer gæld med over 36 millioner 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også